Nævnet meddelte i januar 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra Chahar Dara distriktet i Kunduz-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel eller tvangsrekrutteret af Taliban. Ansøgeren har henvist til, at der er krig mellem regeringsstyrkerne og Taliban i Chahar Dara, og at hans far ti dage inden ansøgerens udrejse blev dræbt. Ansøgeren har videre henvist til, at Taliban tager unge drenge og bruger dem til at være selvmordsbombere eller som soldater. Ansøgeren har henvist til, at dette skete for en jævnaldrende dreng fra ansøgerens landsby og for flere andre drenge fra området. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren under mødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål, og nævnet finder derfor, at ansøgeren har haft den tilstrækkelige modenhed til at gennemgå asylsagsbehandlingen. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder ikke, at de generelle forhold i Kunduz medfører, at der alene af den grund kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Det fremgår imidlertid af baggrundsoplysningerne, at Taliban har kontrol med væsentlige dele af Chahar Dara distriktet, hvorfra ansøgeren stammer, og at der her i de sidste år jævnligt har været kampe mellem Taliban og regeringsstyrkerne. Dette fremgår blandt andet af Landinfos rapport af 2. november 2016 Afghanistan: Sikkerhetssituasjonen i provinsen Kunduz s. 7: ”Chardarah: I dette distriktet, med pashtunsk majoritetsbefolkning, har Taliban lenge stått sterkt – distriktet beskrives som Talibans «hotbed» i provinsen. Første gang distriktet falt til Taliban var i juni 2015. Myndighetene kontrollerer per oktober 2016 kun deler av distriktssenteret, og Taliban har etablert en fullstendig parallell skyggeadministrasjon. Det er allment kjent hvilken bygning de holder til i, og her kan befolkningen komme med sine forespørsler eller problemer” Ansøgeren stammer således fra et Taliban-kontrolleret område med et meget højt konfliktniveau, vold og usikkerhed. Vedrørende anvendelse af børnesoldater fremgår det af EASO Contry of Origin Information report, Afghanistan, Recruitment by armed groups, September 2016 s. 39: "According to Child Soldiers International: “Information gathered from research in six provinces showed that child recruitment by the ANSF and the Taliban tended to be higher in areas experiencing higher levels of violence and insecurity” Af samme rapport s. 125 fremgår: “On 28 September 2015, in a large-scale attack, the Taliban, with child soldiers in its ranks (1233), overran the city of Kunduz, took control of most areas, freed hundreds of prisoners from the jail, seized key buildings and advanced on the airport. Foreign groups such as al Qaeda, Jundullah, IMU, Lashkar-e Tayeba and Jombesh-e Nasr-e Tajikistan participated in this attack.” Af samme rapport s. 23 fremgår: ”On 30 September 2015, Al Jazeera reported that the Taliban was going from door to door in Kunduz demanding young boys as recruits from families (119). In October 2015, Tolo News reported about a captured teenage Taliban fighter in Kunduz who claimed he was forced by the Taliban to fight against security forces (120). According to local Afghan officials, in January 2016 the Taliban controlled more than 300 schools in the province of Kunduz where it recruited students as fighters. This practice was reported in parts of Imam Sahib, Dasht-e Archi, Qala-I Zal, Khanabad and Chahar Dara districts in Kunduz, and also in the province of Nangarhar. A resident of Chahar Dara said the Taliban had allocated time at school for weapons training (121)." Af s. 39 i samme rapport fremgår: ”However, in a report of February 2016, Human Rights Watch (HRW) reports on a rise of child recruitment in the north of Afghanistan since mid-2015, coinciding with major Taliban offensives in the region, especially in Kunduz. HRW interviewed the relatives of 13 minors between 14 and 17 years old who were recruited as Taliban soldiers" Af s. 40 i samme rapport fremgår: ”In a subsequent interview, the author of the report, Patricia Gossman (HRW) could not give any concrete statistics on the prevalence of child recruitment among opposition forces. She stated that declarations of hundreds of children per village were probably exaggerated, yet would not call child recruitment a marginal phenomenon. She called it ‘a consistent feature, and increasing’. In the districts in Kunduz that were under firm control of the Taliban, she called child recruitment ‘fairly widespread’ (295). In response to the HRW report, the Taliban denied any use of child soldiers, called the HRW report ‘baseless’ and reiterated that such recruitment was strictly forbidden by referring to article 69 of the Lahya (296). Yet UNAMA received ‘consistent, credible reports that the Taliban used large numbers of child soldiers during the attack on Kunduz. UNAMA sources indicated that medical facilities in Kunduz treated ‘at least 200’ injured child fighters between 28 September and 13 October. Most of them were boys reportedly aged between 10 and 17”. Efter baggrundsoplysningerne er det således sandsynligt, at Taliban rekrutterer unge mænd og drenge i Chahar Dara. Ansøgeren er 15 år gammel, pasthuner og familiens ældste søn. Ansøgerens far blev dræbt i 2015, og i umiddelbar forlængelse heraf besluttede ansøgerens mor og morbrødre, at ansøgeren straks skulle flygte. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om asylmotivet, har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren, der var 14-15 år gammel, da han forlod hjemlandet, ikke har modtaget egentlig skoleundervisning, og at han er analfabet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det var ansøgerens mor og morbrødre, der tog beslutningen om, at ansøgeren skulle flygte. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Chahar Dara, i forhold til hvilket ansøgerens asylmotiv skal bedømmes, vil risikere, mod sin vilje at blive tvunget til at tilslutte sig Taliban. Under henvisning til at ansøgeren er mindreårig og uden netværk, finder nævnet ikke, at det er relevant eller rimeligt at henvise ansøgeren til at opnå beskyttelse andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgh/2017/22/AKM
