afgh2017218

Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og født som shia-muslim. Ansøgeren er fra [by i Afghanistan,] Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren er opvokset i Isfahan i Iran, hvortil hun kom, da hun var syv måneder. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive stenet eller henrettet, fordi hun har forladt sin ægtefælle, og fordi hun er konverteret til kristendommen. Hun frygter endvidere sin tidligere ægtefælle og dennes familie. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter sin egen familie, som beskylder hende for at have vanæret dem, fordi hun har forladt sin ægtefælle og er konverteret til kristendommen. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun efter pres fra sin egen familie blev forlovet med sin tidligere fægtefælle i 2011/2012, da hun var 13-14 år gammel. På det tidspunkt boede den tidligere ægtefælle i Dubai, hvor han opholdt sig indtil juni 2013. Efter at være vendt tilbage til Iran blev der holdt bryllupsfest for parret. Idet ansøgerens tidligere ægtefælle ikke havde lovligt ophold i Iran, besluttede de at udrejse af Iran, hvilket de gjorde i slutningen af september 2015. De udrejste sammen med ansøgerens søster, dennes ægtefælle samt ansøgerens tidligere ægtefælles nevø. I marts 2016 – nogle måneder efter ankomsten til Danmark – meddelte ansøgeren asylcentret, at hun ønskede at blive flyttet væk fra sin mand. Hun og ægtefællen har ikke senere genoptaget deres samliv. Ansøgerens søster, der ligeledes har søgt opholdstilladelse i Danmark, har via deres fælles lillesøster i Iran modtaget en række sms´er, hvor familien bebrejder ansøgeren, at hun har forladt Islam og truet hende med, at anmelde hende til myndighederne, ligesom de har truet hende på livet på grund af skilsmissen og konversionen. Ansøgeren har efter ankomsten til Danmark haft et forhold til en anden afghansk mand, med hvem hun blev gravid, hvorefter hun fik en abort. Hendes familie er bekendt med graviditeten. Ansøgeren har efter ankomsten til Danmark fået interesse for kristendommen, og hun begyndte at gå i kirke omkring februar 2016. [I] juni 2016 blev ansøgeren døbt i [navngiven] kirke i [dansk by]. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører spørgsmålet om konversion skal Flygtningenævnet bemærke, at ansøgeren har forklaret troværdigt om sine religiøse forhold, herunder om baggrunden for konversionen til kristendommen og de overvejelser, der lå bag beslutningen. Ansøgeren har over et længere forløb deltaget i gudstjenester, modtaget undervisning i kristendom og er blevet døbt. Også efter dåben er hun fortsat med at gå i kirke og modtage undervisning, ligesom hun taler åbent om sit trosskifte. Ansøgeren har endelig udvist, at hun har en del viden om kristendommen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens konversion er reel og et udtryk for ansøgerens indre overbevisning om fremadrettet at leve som kristen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse.  Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/218/nke