Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Dai Kundi, Afghanistan, men er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter overgreb fra myndigheder eller andre, fordi han i Danmark er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sine kristne aktiviteter i Danmark og baggrunden herfor til grund, hvilken forklaring blandt andet støttes af erklæringer fra præster ved [Kirken] af [foråret] 2015, [foråret] 2016 og [foråret] 2017. Det lægges således til grund, at ansøgeren – der havde alvorlige psykiske problemer og isolerede sig fra omverdenen – i 2014 blev kirkegænger i [Kirken], hvilket havde en meget positiv indvirkning på hans psykiske tilstand. Han blev døbt i kirken i [vinteren] 2015 efter at have fulgt et dåbsforberedelseskursus i omkring seks måneder og er stadig kirkegænger i kirken. På denne baggrund og under hensyn til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Det lægges endvidere til grund, at myndigheder og andre i Afghanistan vil blive bekendt med hans konversion, hvis han ved en tilbagevenden til hjemlandet lever et åbent kristent liv i overensstemmelse med sit klart tilkendegivne ønske herom. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/216/thj
