Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire medfølgende børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren er født og opvokset i Iran, men ansøgeren er afghansk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter for sin families liv, da familien er blevet truet af slægtninge til ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter de generelle forhold for kvinder i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er født og opvokset i Iran, og at hun aldrig har været i Afghanistan. I forbindelse med det afghanske nytår rejste ansøgerens ægtefælle til det nordlige Iran, hvor han blev anholdt, da han ikke havde tilladelse til at opholde sig i den del af Iran. Ægtefællen blev herefter deporteret til Afghanistan omkring [foråret] 2015. Ægtefællen vendte tilbage til Iran omkring [sommeren] 2015. En aften sad familien sammen, da det bankede på døren til gården. Ansøgerens ægtefælle gik ud for at se, hvem der var ved døren. Ansøgeren kunne efterfølgende høre skrig og larm. Ansøgeren gik ud i gården og så nogle mænd, der prøvede at føre hendes ægtefælle hen til en bil. På grund af larmen kom nogle naboer familien til undsætning, hvorefter mændene sagde, at de ville slå familien ihjel. Herefter flygtede mændene. Ansøgerens ægtefælle fortalte herefter ansøgeren, at han havde været chauffør i Afghanistan og havde kørt en kvinde. Eftersom en kvinde ikke må køre i taxa alene med en mand, er kvindens familie efter ansøgerens ægtefælle. Familien udrejste efterfølgende af Iran, da de frygtede at blive opsøgt igen. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens asylmotiv i det væsentlige relaterer sig til det asylmotiv, som hendes ægtefælle i den sambehandlede sag har angivet. Flygtningenævnet har ikke fundet at kunne lægge ansøgerens ægtefælles forklaring herom til grund. Det tilføjes, at ansøgeren selv har forklaret divergerende om, hvor mange der var involveret i bortførelsesforsøget af den mandlige ansøger. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for kvinder i Afghanistan ikke i sig selv er asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/214/SEL
