Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen [A] i Laghman provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin fars slægtninge. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter en person ved navn Muzammel, som ansøgeren har fået fængslet som følge af voldtægt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fars slægtninge opsøgte ansøgerens far for at bede om ansøgerens søsters hånd. Farens slægtninge var en del af Taliban. Slægtningene opsøgte ansøgerens far fire gange på familiens bopæl og tre til fire gange i farens forretning for at bede om ansøgerens søsters hånd. Ansøgerens far afslog frierierne. Efter at være blevet opsøgt syv til otte gange, fandt ansøgerens far et brev på familiens bopæl. Brevet havde et stempel fra Taliban. Ansøgeren kender ikke indholdet af brevet. Ansøgerens far henvendte sig til myndighederne med brevet. Ansøgerens far fik at vide, at såfremt han blev opsøgt af sine slægtninge igen, så skulle han underrette myndighederne. Ansøgerens far blev efterfølgende opsøgt af nogle slægtninge til sine slægtninge, der var kommet for at etablere et giftemål med ansøgerens søster. Ansøgerens far afviste personerne tre gange og modtog endnu et brev på familiens bopæl. Ligesom det første brev, var brevet stemplet af Taliban. Ansøgerens far henvendte sig igen til myndighederne med brevet og fik samme besked som første gang. En dag var ansøgeren i forretningens med sin far. Ansøgerens mor ringede til ansøgerens far, da slægtningene var kommet igen, og hun bad ansøgerens far komme hjem. Ansøgeren blev bedt om at lukke forretningen og tage hjem. På vej hjem havde ansøgerens far underrettet myndighederne, som anholdte manden og sagde til kvinderne, at hvis de kom igen, så ville de blive anholdt. Samme aften modtog ansøgerens far et opkald fra sine slægtninge. Ansøgerens far blev truet med, at han og familien ville blive slået ihjel, hvis ansøgerens far ikke sørgede for, at den anholdte mand blev løsladt. Ansøgerens far henvendte sig til myndighederne og fik manden løsladt. En nat blev familiens bopæl opsøgt af bevæbnede mænd. Familien blev ført udenfor, og mændene sagde til ansøgerens far, at de ville tage ansøgerens søster med magt. Da ansøgerens far forsøgte at råbe efter naboerne, blev han slået. Mændene forsøgte at gå med ansøgerens søster, men ansøgerens far løb efter og holdt om sin datter, hvorefter mændene skød ansøgerens far i ryggen. Ansøgeren besvimede ved synet og vågnede op på et hospital. Ansøgerens far blev begravet, og omkring tre til fire dage senere udrejste ansøgeren med sin mor og søskende. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Der foreligger ingen oplysninger om, at ansøgeren skulle være i konflikt med myndighederne, hvorfor betingelserne for asyl i udlændingelovens § 7, stk. 1 ikke findes opfyldt. Endvidere bemærkes, at ansøgeren ikke findes at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke har været truet personligt, og at konflikten i relation til søsterens ægteskab må anses for at være afsluttet. Endelig bemærkes, at ansøgerens konflikt med en tidligere lærer ikke i sig selv vurderes som asylbegrundende. Herefter stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/212
