Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra [A] i provinsen Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, som har krævet, at ansøgeren underviste sine elever i jihad. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han underviste på en skole. Han blev her opsøgt to gange af to forskellige mænd, der ville have, at ansøgeren underviste eleverne i jihad. Ansøgeren modtog herefter et trusselsbrev og blev væk fra arbejde i to dage. Omkring tre uger senere blev ansøgeren kidnappet efter eftermiddagsbønnen af ukendte personer. Ansøgeren blev kørt et ukendt sted hen, hvor han blev sat ind i et rum med seks andre personer. Ansøgeren blev slået under tilbageholdelsen og indvilligede herefter i at undervise eleverne i jihad. Ansøgeren blev herefter løsladt. Ansøgeren tog på arbejde i syv til ti dage, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil kunne risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 som følge af sin konflikt med Taliban. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan, eksempelvis i Kabul. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en ung, sund og rask mand i den arbejdsduelige alder. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren må anses for ikke at være en højt profileret person, som Taliban vil bruge ressourcer på at eftersøge. Nævnet finder endelig ikke, at de basale rettigheder vil blive krænket ved, at ansøgeren henvises til at tage ophold andetsteds i landet. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/21/SEL