Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik fra […] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv henvist til, at han under sit ophold i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han [i sommeren] 2015 er blevet døbt, og at han har tilknytning til Lundtofte kirke og Grønnevang kirke samt Internationalt Kristent Center i København, hvor han regelmæssigt deltager i kristne aktiviteter og gudstjenester. Hans ægtefælle og børn er ligeledes blevet døbt, og familien lever som kristne. Ansøgeren har endvidere søgt at gøre andre kristne. Uanset det forholdsvis korte tidsforløb med kristne aktiviteter forud for dåben i [sommeren] 2015 finder Flygtningenævnet, at ansøgeren på rimelig måde har redegjort for forløbet vedrørende overgangen til den kristne tro. Ansøgeren har udvist betydelig kendskab til den kristne tro og har nu gennem et længere tidsrum beskæftiget sig med kristne aktiviteter. Endvidere må det efter det foreliggende antages, at ansøgeren vil leve sit liv som åbent kristen. Når der endelig henvises til ansøgerens fremtræden for Flygtningenævnet, lægger nævnet til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hans to børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/208/ceb
