Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Maydan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han er etnisk hazara, og fordi Taliban har taget ham i besiddelse af dokumenter, der viser, at han er imod dem. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter politiet i Kabul, og at han vil blive idømt livsvarigt fængsel, fordi politiet har fundet våben på hans værelse. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han i starten af 2015 skulle rejse fra sin region mod Kabul for at samle penge ind til brug for våbenkøb til fordel for forsvaret af hans hjemegn mod Kuchi-folket, der samarbejder med Taliban. Formålet med turen til Kabul var ligeledes, at han skulle varetage sin uddannelse. Under sin rejse kørte han i bus igennem området […], der er kontrolleret af Taliban. Der var ni eller elleve personer i bussen, hvoraf ansøgeren kendte to af dem. I en æbleplantage i […] standsede Taliban bussen og sagde, at alle skulle stå af. Ansøger og de andre blev bundet på deres hænder og øjne, og Taliban tog deres dokumenter og smed dem i en bunke. Ansøgeren var i besiddelse af et dokument, der beskrev hans identitet, hans ærinde vedrørende indsamling af penge i Kabul og formålet med indsamlingen. Ansøgeren var tilbageholdt af Taliban umiddelbart uden for bussen i omkring en halv time. Herefter kom der flere biler til stedet, og der var nogle, der begyndte at skyde. Dem, der skød, tog bindet af ansøgerens og de andres øjne. Taliban flygtede som følge af skyderiet fra stedet. Herefter kørte ansøgeren og de andre videre til Kabul i samme bus. Femten dage efter sin ankomst til Kabul ringede ansøgerens bror og fortalte ansøgeren, at Taliban havde vist ansøgerens billede til forskellige chauffører og spurgt ind til, hvor han var henne. Ansøgeren blev i Kabul, og samlede penge ind til våbenkøbet i omkring fire måneder, imens han passede sin skole. Under sit ophold i Kabul ringede hans bror til ham og fortalte ham, at de to drenge, som han kendte, og som havde været med bussen, den dag Taliban stoppede den, var blevet slået ihjel, da de kørte tilbage […] fra Kabul. De to drenge afgik ved døden tre til fire måneder efter, ansøgeren ankom til Kabul. [I efteråret] 2015 afleverede ansøgeren de indsamlede penge til en person, der skulle give dem videre til en anden person fra Pakistan. Herefter modtog han våbnene. Nogle dage senere kom politiet, mens han var i skole, og tog våbnene, som han havde opbevaret på sit værelse. Herefter boede ansøgeren i ti dage hos en ven i Kabul, inden han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har til asylsamtalen tillige påberåbt sig, at han også frygter myndighederne, som fandt to geværer på hans værelse. Det må tillægges vægt, at dette asylmotiv hverken er omtalt i asylskemaet eller i referatet af oplysnings- og motivsamtalen. Tværtimod har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen på forespørgsel udtrykkeligt fastholdt, at han alene frygtede Taliban. Det er samtidig indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren er en uddannet person, som må antages at kunne svare for sig og gengive de indtryk, som han modtager. Vedrørende episoden med Taliban har ansøgeren forklaret upræcist om blandt andet de medbragte dokumenter og afgivelsen af skud. Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgerens oplysninger om, at han er efterstræbt af Taliban og myndighederne, alene er baseret på andenhåndsoplysninger fra broren samt en ven fra den bygning, hvor ansøgeren boede i Kabul. Det skal videre særligt bemærkes, at ansøgerens antagelse af, at Taliban fik tilegnet sig ansøgerens papirer, da de flygtede fra stedet […], alene er baseret på formodninger. Endelig har ansøgeren heller ikke sandsynliggjort, hvorledes han skulle være kommet i myndighedernes søgelys i forbindelse med ransagningen af hans værelse i Kabul. Da ansøgeren heller ikke over for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet i det hele ansøgerens forklaring herom. Ansøgeren fremstår endvidere helt uprofileret. Idet de generelt vanskelige forhold for etniske hazaraer ikke i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/207/ceb
