Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er sadat og shia-muslim fra Gardiz, Paktia, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive taget til fange eller dræbt af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far arbejdede for amerikanerne. Omkring halvandet til to år forud for ansøgerens udrejse af Afghanistan, trængte fire bevæbnede mænd en nat ind på ansøgerens bopæl. Ansøgeren blev slået i hovedet, og ansøgerens far blev taget til fange. Ansøgerens far blev efterfølgende dræbt, og politiet blev involveret. Ansøgeren og hans brødre turde efter drabet på faren at forlade deres bopæl. Ansøgerens mor fortalte ansøgeren, at de havde modtaget to til tre trusler fra Taliban, da Taliban ville have, at ansøgeren og dennes brødre skulle arbejde for Taliban. I frygt for at blive opsøgt eller tilbageholdt af Taliban udrejse ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens fremtræden og forklaring tiltræde, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han ved udrejsen var konkret og individuelt forfulgt af Taliban, hvilket ansøgeren har oplyst som sit asylmotiv. Flygtningenævnet lægger navnlig vægt på, at der efter det oplyste fra det tidspunkt, hvor ansøgerens far blev borført og forsvandt, og indtil ansøgeren og hans to brødre blev sendt af sted fra hjemmet med henblik på at udrejse fra Afghanistan, forløb 1-1,5-2 år. I den periode blev ansøgeren og hans brødre ikke kontaktet eller opsøgt af Taliban. Ansøgeren har forklaret, at hans mor var nervøs, og i perioden blev mere og mere nervøs, og at hun gradvis opsatte flere og flere restriktioner for ansøgeren og hans brødres færden, således at de til sidst kun måtte opholde sig indendørs. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hans mor først den dag, da han og brødrene blev sendt afsted, sagde, at Taliban havde fremsat trusler om, at ansøgeren og hans brødre ville blive afhentet af Taliban, hvis ikke de selv meldte sig, med henblik på at de skulle samarbejde med Taliban. Samme dag så ansøgeren nogle papirer i morens hånd, men han fik ikke lejlighed til at læse dem. Ansøgeren har i løbet af sagens behandling forklaret forskelligt om, hvorledes og hvornår moren skulle have modtaget trusler som anført. Nævnet må på baggrund af udviklingen i ansøgerens forklaring lægge til grund, at ansøgeren reelt ikke er vidende om, hvorvidt, hvornår og hvorledes moren skulle have modtaget trusler. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at der var tale om aktuelle og reelle trusler fra Talibans side på det tidspunkt, hvor ansøgeren og brødrene blev sendt af sted. Nævnet finder endvidere, at det er mindre sandsynligt, at ansøgerens mor og farbror ikke skulle have forsynet dem med mere nøjagtige oplysninger om trusselsbilledet, såfremt der var tale om reelle trusler. På den baggrund og efter en samlet vurdering, herunder navnlig at der gik så lang tid, uden at Taliban rettede henvendelse, og at Taliban fortsat ikke havde rettet henvendelse til ansøgeren og hans brødre, da de udrejste, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse eller overgreb fra Talibans side. Ansøgeren har således heller ikke sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/203/SEL
