Nævnet meddelte i januar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hendes svigerfamilie vil slå hende ihjel, fordi hun er flygtet fra et forsøg på at tvangsgifte hende med hendes nu afdøde ægtefælles farbror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle blev slået ihjel for omkring seks år siden. Ingen ved, hvorfor hendes ægtefælle blev slået ihjel, men hun formoder, at det var ægtefællens farbror, som slog hendes ægtefælle ihjel, fordi farbroren arvede ægtefællens jord. Efter ægtefællens død havde ansøgeren det svært, fordi hun skulle fungere som tjenestepige for farbroren og dennes familie. Farbroren udøvede vold mod hende, ligesom han en gang har voldtaget hende samt gentagne gange har forsøgt at tiltvinge sig samleje med hende. Da farbrorens ægtefælle afgik ved døden, ville farbroren giftes med ansøgeren. Han truede ansøgeren med blandt andet at sprede rygter i landsbyen om, at hun havde haft udenomsægteskabeligt samvær, såfremt hun ikke giftede sig med ham. Ansøgeren udrejste af Afghanistan omkring syv til otte måneder efter, at farbroren første gang nævnte giftemålet. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens tidligere ægtefælles farbror efter hans hustrus død ønskede at blive gift med ansøgeren, og at han som formand for ældrerådet havde stor indflydelse i byen, hvorfor det var sandsynligt, at han ville få tilladelse til at indgå ægteskabet. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren, mens hun boede hos farbroren, blev udsat for overgreb, herunder voldtægt. Endelig lægger nævnet til grund, at ansøgeren flygtede fra svigerfamilien, og at hverken de afghanske myndigheder eller hendes egen familie i Kabul kan yde hende beskyttelse. På baggrund af baggrundsoplysningerne og da ansøgeren er enke, finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udleveret til den familie, hun flygtede fra, og her blive udsat for overgreb. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, da hun som enke i risiko for tvangsægteskab tilhører en særlig social gruppe.”afgh/2017/20/ceb
