afgh20172

Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [A], Daie Kondi, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af lokalbefolkningen, herunder af familierne til en række kvinder, idet han har gjort noget ulovligt, som er mod islam, og som har gjort, at familierne har mistet æren. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han af samme grund frygter myndighederne og den lokale mullah. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, han fik en million afghani af sin morbror, da morbroren overtog huset i byen [A], som de alle havde boet i efter ansøgerens forældres død. Ansøgeren købte herefter et hus i byen [B] efter anbefaling fra [C], som han kendte igennem nogle venner fra [A].  [C] fortalte ansøgeren, at han havde et arbejde, som man kunne tjene mange penge på, og han foreslog ansøgeren, at han kunne lave det samme arbejde. [C] bad herefter ansøgeren om at stå vagt ved sit hus, hvorefter der kom nogle mænd til huset med kvinder. [C] ringede i forvejen og fortalte ansøgeren, hvem der kom. Ansøgeren fik penge af mændene, der kom til huset. En nat ringede [C] til ansøgeren og fortalte, at folk havde fundet ud af, hvad ansøgeren lavede, og at befolkningen og myndighederne ledte efter ansøgeren. Ansøgeren flygtede, inden de kom, hvorefter de brændte hans hus. Ansøgeren opholdt sig derefter én nat i bjergområdet i nærheden af morbrorens hus, hvorefter han overnattede tre nætter hos morbroren. Om dagen opholdt han sig i bjergområdet. Befolkningen og den lokale mullah kom hjem til ansøgerens morbror og spurgte efter ansøgeren i løbet af de tre dage. Derefter blev ansøgeren kørt til [D], hvorfra han flygtede ud af Afghanistan. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Der henvises til, at forklaringen på afgørende punkter fremstår usandsynlig, usammenhængende og divergerende, og forklaringen anses herefter for at være konstrueret til lejligheden. Der henvises i øvrigt til, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret afglidende på flere spørgsmål, og at forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det er usandsynligt, at ansøgeren for hele sin arv på 1.000.000 afghani har købt et hus for at tjene penge, selvom ansøgeren ikke på forhånd havde fået nærmere oplysninger om, hvordan pengene skulle tjenes. Huset blev købt især på anbefaling fra [C], som ansøgeren havde mødt første gang kort tid forinden huskøbet. Ansøgeren har hertil forklaret usammenhængende om sit kendskab til, at huset skulle anvendes til bordel, mens ansøgeren holdt vagt. Under oplysnings- og motivsamtalen den [efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at chaufførerne kom til huset og sov med kvinderne, og at han ikke vidste noget om, hvad de lavede. Under asylsamtalen den [foråret] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at han vidste, at mændene og kvinderne havde sex i huset. Ansøgeren har senere under samtalen oplyst, at han ikke direkte havde sagt, at kvinderne og mændene havde sex, men at de lavede noget ulovligt. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende om, hvordan han fik at vide, at hans morbror havde forladt sin bopæl i [A]. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at [C] fortalte det, mens ansøgeren under mødet i nævnet har forklaret, at hans morbror selv har fortalt ansøgeren herom under en telefonsamtale. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/2/SSM