Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Ghazni Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans familie vil blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har tidligere som asylmotiv anført, at han frygtede at blive slået ihjel af familiemedlemmer til en person, som han havde dræbt. Ansøgeren har trukket dette asylmotiv tilbage. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far har været kommandant for Hezb-e-Wahdat forud for 2001. Familien blev på et tidspunkt forud for 2001 nødt til at flygte til Iran, fordi Taliban fik magten i deres område. Mens de var i Iran, var faren i kontakt med general Kazemi, der opfordrede ham til på ny at gå ind i Hezb-e-Wahdat. Familien flyttede derfor i 2015 tilbage til Afghanistan og tog ophold i deres hus i Ghazni Provinsen. Ansøgerens far var med til at stifte en lokal Hezb-e-Wahdat-gruppe. Ansøgeren ved, at hans far var soldat, men han ved ikke, i hvilket område han virkede. På et tidspunkt sagde faren til ansøgeren, at de var nødt til at flytte tilbage til Iran. Ansøgeren hørte faren sige til moren, at det var, fordi Taliban ville slå faren og også hans familie ihjel. I [sommeren] 2015 flygtede familien tilbage til Iran. Ansøgerens far, mor, to brødre og søster havde opholdstilladelse, men det lykkedes ikke ansøgerens far at købe en opholdstilladelse til ansøgeren. Ansøgeren har derfor ikke noget sted at være. Han har intet netværk i Afghanistan, herunder i Kabul, og han kan ikke vende tilbage til familiens hus, hvor alle ved, at han er ældste søn i familien, og derfor risikerer at blive slået ihjel af Taliban. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket af, at han tidligere har anført et helt andet asylmotiv, og at han under hele asylbehandlingen har fastholdt dette til trods for, at han er blevet gjort bekendt med, at han havde pligt til at tale sandt. Først efter, at ansøgeren den [i efteråret] 2016 havde fået afslag på asyl af Udlændingestyrelsen, fremkom ansøgeren med sit nye asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit nye asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har redegjort tilstrækkeligt og troværdigt for sit asylmotiv, som ikke er underbygget af faktiske omstændigheder. Ansøgeren har således ikke kunnet forklare nærmere om farens forhold, herunder om hvor faren har været i aktivitet som soldat, og om hans forhold til general [K], efter at faren var kommet tilbage til Afghanistan. Ansøgeren har endvidere ikke kunnet forklare overbevisende om den angivelige trussel mod familien fra Taliban, idet ansøgerens viden herom alene beror på andenhåndsviden, som han har opnået ved at overhøre en samtale mellem faren og moren. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/193/MKT
