Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tajiks og sunni muslimer af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har nægtet at samarbejde med dem. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers konflikt. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede som vicerektor med ansvar for undervisningen på [På en nærmere bestemt mellem]skole i Kabul. I slutningen af juli 2015 begyndte den mandlige ansøger at modtage truende opkald fra ukendte personer på sin telefon. I begyndelsen troede han, at der var tale om telefonfis eller en forælder fra skolen. Under de første telefonopkald ville personen have bekræftet, hvem han talte med, og hvad den mandlige ansøger lavede. Senere bad den ukendte person den mandlige ansøger om at samarbejde med ham om at putte gift i elevers drikkevand. Den ukendte person truede den mandlige ansøger og hans familie på livet, og sagde, at han ikke måtte sige noget til myndighederne. Den mandlige ansøger talte i telefon med den ukendte person cirka 4-5 gange i en periode på 15 dage i slutningen af juli 2015. 15 dage efter telefonopkaldene stoppede, var den mandlige ansøger på vej hjem fra arbejde. Den mandlige ansøger var på vej hen til et busstoppested, da en bil kørte op på siden af ham. En person rullede vinduet ned og bad ham om at stige ind, hvilket han nægtede. En person kom bagfra og lagde en klud over munden på den mandlige ansøger, hvorefter han blev tvunget ind i bilen. Da den mandlige ansøger kom ind i bilen, mistede han bevidstheden. Da den mandlige ansøger vågende, sad han på en stol med hænder og fødder bundet og med bind for øjnene. Den mandlige ansøger spurgte, hvor han var, og en ukendt person svarede ham, at de havde kontaktet ham, men at han havde nægtet at samarbejde. Manden præsenterede sig som tilhørende Taliban. Manden truede med at slå den mandlige ansøger og hans familie ihjel, hvorfor ansøger indvilligede i at samarbejde med dem. Den mandlige ansøger fik derefter lov til at ringe til den kvindelige ansøger og fortælle, at han havde det godt, og at han snart kom hjem. Ansøgeren blev efterladt alene i rummet, men efter noget tid kom der igen nogle personer ind i rummet. Den mandlige ansøger var stadig bundet og havde bind for øjnene, men kunne høre tre forskellige stemmer. Personerne truede den mandlige ansøger igen, og han sagde, at han nok skulle gøre, som de sagde, hvis bare han fik lov at gå. Personerne forklarede herefter den mandlige ansøger, at han skulle forgifte vandet i brønden på den skole, hvor han arbejdede, når pigerne var til undervisning. Han skulle også forgifte vand eller the i shia-moskeer i området omkring skolen. Disse opgaver skulle den mandlige ansøger udføre i samarbejde med 8-10 elever, som han skulle rekruttere fra skolen, hvor han arbejdede. Efterfølgende ville Taliban give børnene undervisning og sende dem ud af landet. Taliban sagde også, at den mandlige ansøger ville få en masse penge for at gøre dette. Den mandlige ansøger fik besked på, at han skulle have sin telefon på sig hele tiden, så de altid kunne få fat i ham, og at han ikke måtte fortælle nogen, hverken politiet eller sin familie, om tilbageholdelsen eller opgaverne. Herefter blev den mandlige ansøger ført ned ad en trappe og lagt i bagagerummet på en bil, hvor han lå et par timer, imens bilen holdt stille. Efter ventetiden og en køretur i bilen blev den mandlige ansøger hevet ud af bagagerummet og lagt på jorden. Efter bilen var kørt, begyndte den mandlige ansøger at gå hjemad. Da den mandlige ansøger kom hjem, fortalte han den kvindelige ansøger, hvad der var sket. Den kvindelige ansøgers søster, [A], og hendes søn, [B], var også til stede. Ansøgernes tre børn sov i et andet rum. [B] foreslog, at de alle tog hjem til ham. Familien overnattede hos [B], og dagen efter arrangerede de familiens udrejse af Afghanistan, hvor de udrejste senere samme nat. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgeren [C]s forklaring til grund, herunder at han har modtaget trusler fra Taliban, der har forsøgt at presse ham til at deltage i ulovlige aktiviteter på den skole, hvor han var ansat, ligesom det kan lægges til grund, at han blev tilbageholdt af Taliban, hvor han på ny blev truet på livet til at indgå i en aktion mod blandt andet den pågældende skole. Flygtningenævnet finder, at han på den baggrund har sandsynliggjort, at han og familien risikerer asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, såfremt han og familien igen tager ophold i Kabul. Spørgsmålet er herefter, om ansøgerne kan henvises til at tage ophold andre steder i Afghanistan. Efter en samlet vurdering af ansøgernes personlige forhold findes det ikke rimeligt at henvise ansøgeren og hans familie til som internt flugtalternativ at tage ophold andre steder i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og de to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/19/STR
