Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra […] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sine fætre, idet de uberettiget har beskyldt ham for at have slået deres far ihjel. Endvidere frygter ansøgeren Taliban, fordi han ikke har betalt dem bestikkelse. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han en dag blev opsøgt af fire maskerede Taliban-medlemmer, som slog ham og dernæst tog ham med hen til Talibans overhoved […], som herefter krævede, at han inden for tre dage skulle betale Taliban 600.000 kaldar i bestikkelse. Ansøgeren tog direkte hjem til sin ægtefælle, hentede pantebrevet på sin jord og tog videre hen til sin farbror for at sælge sin jord. Farbroren betalte med det sammen ansøgeren 600.000 kaldar. De aftalte, at ansøgeren skulle komme den følgende dag for at modtage de resterende 1,9 millioner kaldar for købet af jorden. Da ansøgeren den næste dag ankom hos sin farbror, nægtede farbroren at betale restbeløbet, hvorefter ansøgeren kom op og slås med sin ene fætter. Mens de sloges, trak fætteren en kniv. Da farbroren forsøgte at skille ansøgeren og fætteren, ramte fætteren ved et uheld sin far i brystet. Ansøgeren flygtede fra stedet og tog direkte hjem til sin svigerfar. Da ansøgeren opholdt sig i [en anden by], fortalte hans svigerfar ham, at farbroren var afgået ved døden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder det utroværdigt, at ansøgeren tilbyder sin farbror, at denne kan købe hans jord, uden at han advarer farbroren om, at ansøgeren er pålagt en afgift, som han ikke agter at betale, eller at farbroren ikke spørger ind til, hvorfor ansøgeren pludseligt vil sælge sin jord. Ansøgeren har ikke på overbevisende og selvoplevet måde kunnet forklare om det slagsmål, ansøgeren deltog i, og som ender med, at ansøgerens fætter ved et uheld dræber sin far. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret forskelligt om det beløb, som han fik af sin farbror, ligesom han har forklaret udbyggende om, hvorfor Taliban ikke har opkrævet bestikkelse gennem seks år, idet han først under nævnsmødet har forklaret, at det var fordi, at Taliban havde skiftet kommandant. Da forklaringen vedrørende konflikten omkring farbroren tilsidesættes som utroværdigt, påvirker dette ansøgerens troværdighed i sin sådan grad, at det heller ikke kan anses for sandsynliggjort, at han er forfulgt af Taliban, selvom denne del af forklaringen er forklaret uden væsentlige divergenser. Idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/19/ceb
