Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [en landsby] i Urozgan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at seks personer fra Taliban forsøgte at bortføre nogle kvinder fra hans landsby, men folk fra landsbyen, herunder ansøgerens far, opdagede bortførslen, og personerne fra Taliban blev slået ihjel af folkene fra landsbyen. Taliban opsøgte herefter landsbyen. Det blev besluttet, at landsbyens kvinder og børn skulle forlade landsbyen. Ansøgeren tog sammen med sin mor og fire brødre til Ghazni, hvor ansøgerens moster bor. Mændene og de unge drenge, herunder ansøgerens storebror, blev tilbage i landsbyen for at kæmpe mod Taliban. To-tre dage efter, at ansøgeren kom til Ghazni sammen med sin familie, ankom også en mand fra landsbyen, der hedder [M], som fortalte, at alle mænd i landsbyen, undtagen 4-5 personer, var blevet slået ihjel af Taliban, heriblandt ansøgerens far, storebror og farbror. Det skete i foråret 2015. [M] fortalte også, at ansøgeren og hans familie skulle flygte, fordi Taliban ledte efter familien og de andre, der var flygtet fra landsbyen, for at slå dem ihjel. Efter nogle måneder hos mosteren kom Taliban og ledte efter familien. Familien flygtede op på et bjerg og vendte tilbage efter en nat. Nogle måneder senere døde ansøgerens mor. Taliban nærmede sig da området, og mosteren besluttede, at ansøgeren skulle udrejse af landet. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter Islamisk Stat (ISIL). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ISIL fanger personer uden grund og slår dem ihjel. Ansøgeren har hørt, at der er personer fra hans område, der er blevet slået ihjel af ISIL. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens far og storebror er blevet slået ihjel af Taliban i forbindelse med kampe mod Taliban som forklaret af ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren i den anledning er konkret efterstræbt af Taliban. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at Taliban har opsøgt ansøgeren og hans familie, mens de boede hos mosteren i Ghazni. Ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen kan ikke tages som udtryk herfor. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren vel må anses for værende i en sårbar situation, men nævnet finder, at ansøgeren kan henvises til på ny at tage ophold hos mosteren i Ghazni, som han boede hos i seks til otte måneder inden udrejsen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke var individuelt forfulgt der, og at ansøgerens mor vurderede situationen sådan, at ansøgeren skulle blive hos hende og familien. Ansøgeren udrejste først, da moderen døde, og da Taliban generelt nærmede sig landsbyen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren, selvom han er mindreårig, forældreløs og hazara, ikke er i sådan risiko i forhold til rekruttering fra Taliban eller ISIL, at han af den grund opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerens fars arbejde for amerikanerne for år tilbage indebærer nogen særlig risiko for ansøgeren. Nævnet bemærker herved, at ansøgerens far efter det oplyste ikke kan anses for at have været forfulgt som følge heraf. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/186/MGO
