Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk turkmen og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsrekrutteret af Taliban. Ansøgeren frygter videre at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han omkring tre dage inden sin udrejse var taget ud i familiens mark for at hente græs til familiens køer. Da der var gået en time til halvanden time, hørte ansøgeren motorstøj, hvorfor han gemte sig. Ansøgeren så fem til seks talibanere, der ankom i to biler og på to til tre motorcykler. Talibanerne gik rundt i marken og ledte efter ansøgeren. Ansøgeren vidste, at de pågældende tilhørte Taliban, idet de var svært bevæbnede, maskerede og sang Taliban-sange. Ansøgeren holdt sig skjult i marken i to til tre timer, hvorefter han gik hjem til bopælen. Ansøgeren fortalte sin far om episoden. Ansøgerens far fortalte ham, at talibanerne samme morgen havde taget naboens dreng med sig, og at de havde skudt naboen i benet. Talibanerne havde tillige rettet henvendelse på ansøgerens bopæl og spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens far sagde til ansøgeren, at han var i fare, hvorfor han skulle blive hjemme. Efter episoden på marken kom talibanerne igen til familiens bopæl. Ansøgeren gemte sig i en vandtank i familiens gårdhave. Talibanerne udsatte ansøgerens far for vold og beskyldte ham for at have løjet for dem. Talibanerne gav herefter ansøgerens far en frist på en dag til at finde ansøgeren, idet de ville have ham med. Dagen efter tog ansøgeren med sin far til basaren, hvor de mødtes med en agent. Tidligt næste morgen udrejste ansøgeren fra Afghanistan. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt til grund, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren på flere herunder centrale punkter har forklaret divergerende ligesom dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han hørte og kunne forstå, hvad personerne på marken sagde. Ansøgeren har således under nævnsmødet forklaret, at han ikke kunne forstå, hvad personerne sagde, mens han under samtalen i Udlændingestyrelsen den [nærmere angivet dato i efteråret 2016] har forklaret, at han hørte personerne sige, at de skulle tale med en person om et brev eller lignende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik fra episoden i marken til hans bopæl blev opsøgt af Taliban, samt om hvorvidt det var samme dag eller først næste dag han flygtede fra bopælen. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgerens far i løbet af få timer kunne sælge jord og kvæg til finansiering af ansøgerens flugt, ligesom det forekommer usandsynligt, at ansøgeren forblev på bopælen til næste morgen, henset til, at personerne fra Taliban angiveligt havde sagt til ansøgerens far, at de ville komme igen næste morgen. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig, og det bemærkes, at den generelle situation i Afghanistan ikke i sig selv er asylbegrundende. Uanset om ansøgerens forklaring måtte kunne lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren i stedet for at tage ophold i sit hjemområde kan tage ophold et andet sted i Afghanistan. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i forhold til Taliban må antages at være uprofileret, og at der derfor ikke er holdepunkter for at antage, at han vil blive eftersøgt af dem udenfor sit hjemområde. Ansøgeren er en rask ung mand på 20 år, der på baggrund af baggrundsoplysningerne må forventes at kunne opnå beskyttelse i en større by som f.eks. Kabul eller Mazar-e-Sarif. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/182/MJM
