Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taleban, ISIL eller myndighederne, idet der er krig i hans lokalområde, [A], i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far blev slået ihjel i 2008, fordi der var krig i [A]. Ansøgeren var omkring 10 år gammel, da han en aften hørte skyderi udenfor huset. Ansøgeren så ikke, hvem der skød, eller hvem de skød imod, men hans mor fortalte, at det var Taleban, der skød. Taleban var i området, fordi de ville kidnappe en hazara-pige. Ansøgerens far gik udenfor huset, da han hørte skyderiet, og siden har ansøgeren ikke set sin far. Ansøgeren og familien forlod samme aften deres hus og tog til et område, der hedder [B], hvor de var i to nætter. Mens de var i [B], fik familien besked om, at ansøgerens far var blevet slået ihjel. De flyttede herefter til [C], hvor de boede i et til halvandet år, hvorefter de flyttede til Teheran i Iran. Livet i Iran var meget vanskeligt. Efter seks år udrejste ansøgeren til Europa. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som i alt væsentligt hidrører fra episoden i 2008, hvor ansøgerens far blev slået ihjel af Taleban, og som ansøgeren har påberåbt sig til støtte for ansøgningen om konventions- eller beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ikke har en sådan karakter og intensitet, at de kan danne grundlag for international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgerens far har haft - eller at ansøgeren har - en personlig konflikt med Taleban eller ISIL. Der er desuden ikke grundlag for at antage, at ansøgeren eller ansøgerens familie, heller ikke i deres egenskab af hazara, skulle stå i et modsætningsforhold til myndighederne i Afghanistan, der vil indebære, at ansøgeren ikke kan forvente bistand fra myndighederne i tilfælde af eventuelle kommende konflikter. De generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, kan heller ikke føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerens mere generelt betonede frygt for Taliban og ISIL kan således heller ikke føre til en anden vurdering. Der henvises endvidere mere generelt til Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols dom af 5. juli 2016 i sagen A.M. mod Nederlandene. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/18/slh
