Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra [by], Iran, men er statsborger i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i sit oprindelige asylmotiv henvist til, at ansøgerens fasters mand var voldelig over for ham, og ansøgeren flygtede derfor til Kabul. I Kabul blev ansøgeren chikaneret og truet på livet af Taliban, fordi han er etnisk hazara. Ansøgeren har i sit oprindelige asylmotiv endvidere henvist til, at han efter indrejsen til Danmark er konverteret til kristendommen og er tilknyttet [kirke], hvor han [i efteråret] 2016 blev døbt. Ansøgeren har i sit nye asylmotiv henvist til, at personer i Afghanistan allerede kender til hans konversion, og at han derfor frygter at blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under mødet for nævnet har forklaret, at han først gik i kirke, omkring en måned efter han fik afslag fra Udlændingestyrelsen, og at det var på grund af afslaget, og den uro det skabte, at han for alvor fik interesse for kristendommen. Han forklarer, at han kom i kirken om søndagen, og at gudstjenesten foregik på dansk, som han ikke forstod. På et senere tidspunkt kom der en kvinde, der kunne oversætte. Han har ikke deltaget i et undervisningsforløb op til sin dåb. Af disse grunde og idet ansøgeren ikke har kunnet redegøre for årsagen til sin konversion bortset fra, at han fandt ro, når han var i kirken, finder nævnet ikke, at ansøgeren på dåbstidspunktet reelt var konverteret til kristendommen. Ansøgeren har for nævnet svaret på spørgsmål vedrørende årsagen til sin konversion, de kristne værdier og faktuelle spørgsmål vedrørende bibelen og kristne højtider. Ansøgeren har kun i et begrænset omfang kunnet besvare spørgsmålene. Svarene har været afglidende og udetaljeret, og nævnet har ikke følt at besvarelsen var dybfølt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren under sin tilbageholdelse i [fængsel] og efter løsladelsen og frem til nævnsmødet har deltaget i kirkelige aktiviteter. Et flertal af nævnet finder ikke, at dette alene er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at ansøgeren er konverteret reelt. Det er heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er eksponeret i Afghanistan. Dette flertal finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller en individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at der er behov for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/179/JEA
