Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [by], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter for sit liv, fordi Taliban er efter ham, idet han har arbejdet for amerikanerne. Ansøgeren frygter endvidere, at hans fem fætre vil slå ham ihjel, idet de har en jordkonflikt med ansøgeren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han fra 2005 til 2015 var lastbilchauffør. De første to år kørte ansøgeren lastbil med sin far. I en periode på otte måneder i 2010 transporterede ansøgeren benzin for amerikanerne. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans far og farbror havde noget jord, og at denne jord var dyrket af farbrorens sønner. Ansøgerens far fik derfor omkring 65-70.000 rupis hvert år i udbytte. Da ansøgerens far døde i 2011 betalte ansøgerens fætre ikke længere det årlige udbytte til ansøgerens familie. På et ukendt tidspunkt i 2015 tog ansøgeren hjem til sine fætre for at snakke om jorden. I den forbindelse blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb. Hans ryg blev skadet, og derfor bragte ansøgerens morbror ham til behandling på et hospital i Pakistan, hvor ansøgeren i omkring en måned tog frem og tilbage mellem det sted ansøgeren boede og hospitalet. Ansøgeren kom herefter tilbage til Afghanistan, hvor han tre dage senere fik et trusselsbrev fra Taliban. Den samme dag om eftermiddagen tog ansøgerens morbror ham med til Jalalabad, hvor ansøgeren opholdt sig hos sin søster i omkring otte-ni dage. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Med hensyn til den påberåbte konflikt med Taliban må det tillægges vægt, at trusselsbrevets indhold ikke stemmer med ansøgerens forklaring om, at den eneste henvendelse fra Taliban netop er trusselsbrevet. Endvidere foregik ansøgerens transport med brændstof i en begrænset periode på otte måneder omkring 2010-2011. Endelig er det indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren ikke blev sikkerhedsgodkendt, selvom der var tale om kørsel med brændstof for amerikanerne. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Ansøgeren har heller ikke for Flygtningenævnet været i stand til på overbevisende måde at kunne redegøre for den nævnte aktivitet. Hertil kommer, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos temanotat af 1. marts 2016, at det er let at tilvejebringe falske dokumenter i Afghanistan. Flygtningenævnet forkaster derfor ansøgerens forklaring om, at han har transporteret brændstof for amerikanerne. Vedrørende den påberåbte konflikt med farbrorens sønner må det tillægges vægt, at ansøgeren efter mødet med fætrene hverken er blevet truet eller opsøgt på anden måde, og at ansøgerens morbror, som er Malek i landsbyen, ville indlede mægling mellem parterne. Det skal yderligere bemærkes, at det af ansøgeren fremlagte dokument fra ansøgerens morbror ikke synes at indeholde oplysninger, der angår denne konflikt. Ansøgeren har heller ikke for Flygtningenævnet været i stand til på overbevisende måde at redegøre for, at han skulle være efterstræbt af fætrene på grund af konflikten, og Flygtningenævnet forkaster derfor ansøgerens forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/176/THJ
