Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborgert fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [en mindre landsby] i Qarabagh, Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af [A], [A’s] familie og Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han syede tøj for [A’s] familie. På et tidspunkt sagde [A’s] datter [B], at hun var forelsket i ansøgeren. Ansøgeren og [B] mødtes herefter under et bestemt træ fire til fem gange. [I] maj 2015 opdagede en af [A’s] medarbejdere dem, og ansøgeren flygtede hjem til sig selv. Omkring en halv time efter blev ansøgerens hus angrebet af [A] og hans fire sønner. Under dette angreb blev ansøgerens far slået ihjel. Beboerne i huset gemte sig. Omkring ti minutter efter forlod [A] og hans folk stedet, hvorefter ansøgeren og hans familie forlod stedet og flygtede til Iran. [A] har efter det oplyste en tæt forbindelse med Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har svaret afglidende og ukonkret på spørgsmål om centrale elementer i hans påberåbte asylmotiv. Nævnet har især lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at [A] sammen med sine fire sønner, der alle var bevæbnede, opsøgte ansøgerens hjem og straks skød ansøgerens far uden at trænge længere ind i boligen for at få fat i ansøgeren, som må anses for den person, der især havde krænket [A’s] ære. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må have formodningen mod sig, at ansøgeren kan indlede et forhold til en magtfuld persons datter, således at de efter få dage beslutter at indgå en fast forbindelse og efterfølgende mødes på et offentligt sted sammenholdt med, at ansøgeren ikke efterfølgende har bestræbt sig på at få oplyst, hvad der er sket med [A]. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har fremtrådt helt upåvirket når han fortalte om de dramatiske begivenheder. Han har været ukonkret og alene henvist til, at han var meget bange, og derfor ikke kunne oplyse om detaljer. På den baggrund finder nævnet, at ansøgerens forklaring må anses for konstrueret til lejligheden og ikke selvoplevet. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2017/173/CHHA
