Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren rejste i 2007 til Iran, hvor han tog ophold indtil 2010, hvor han blev deporteret til Afghanistan på grund af manglende opholdsdokumenter. Ansøgeren boede i Afghanistan i omkring to måneder, hvorefter han på ny rejste til Iran, hvor han havde ophold frem til sin udrejse [en nærmere bestem dato i efteråret 2015]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, fordi han to gange tidligere er blevet tilbageholdt på grund af sin religion og etnicitet. Ansøgeren frygter videre familiemedlemmer til personer, som han er angivet til Taliban under sin tilbageholdelse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og tre andre hazaraer i 2007 blev tilbageholdt af Taliban i Zardalo. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring to en halv måned, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra Taliban i forbindelse med en skudveksling. Ansøgeren flygtede tre dage senere til Iran, hvor han tog ophold indtil 2010, hvor han blev deporteret til Afghanistan på grund af manglende opholdsdokumenter. Ansøgeren boede i Afghanistan i omkring to måneder, hvorefter han på ny rejste til Iran. På vejen mellem Kandahar og Nimruz blev den bus, som ansøgeren kørte, stoppet af Taliban. Alle, som enten var hazara eller farsitalende, blev taget ud af bussen, herunder ansøgeren og to fra ansøgerens landsby ved navn [A] og [B]. Ansøgeren, [A] og [B] blev tilbageholdt i to-tre dage, hvor de blev udsat for fysiske overgreb og afhøringer. Ansøgeren blev under en afhøring tvunget til at fortælle, at [A] og [Bs] brødre, [C] og [D], begge var statslige ansatte. Derefter blev ansøgeren adskilt fra de to andre, som han aldrig har hørt fra siden, og som han har hørt er blevet dræbt. Ansøgeren blev sat ind i en bil med tre talibanere. Undervejs stoppede talibanerne ved et spisested, hvor ansøgeren fik lov til at gå på toilettet, hvorfra han flygtede via et vindue. Ansøgeren løb et en nærliggende bazar, hvor han fik hjælp af en butiksindehaver. Efter et kort ophold hos manden fik ansøgeren hjælp til at komme til Iran, hvor han opholdt sig frem til sin udrejse i oktober 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring er usandsynlig, divergerende og udbyggende. Vedrørende tilbageholdelsen i 2007 har ansøgeren forklaret til asylsamtalen, at han var spærret inde i en måned i et mørkt rum, mens han til oplysnings- og motivsamtalen og for nævnet har forklaret, at han var spærret inde i en uge. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at han var tilbageholdt i alt i omkring tre en halv måned, mens han til oplysnings- og motivsamtalen og for nævnet har forklaret, at han var tilbageholdt i omkring to en halv måned. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at både han og de tre andre blev ført til Andar, hvor de blev tvunget til at arbejde for Taliban, mens han til asylsamtalen og for nævnet har forklaret, at han alene blev ført til Andar. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke erindrer om den person, der forestod bevogtningen, var ved bevidsthed, da han flygtede. Vedrørende tilbageholdelsen i 2010 bemærker nævnet, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at det var fire talebanere, han kørte med, da han flygtede, mens han for nævnet har forklaret, at der i alt var tre talebanere. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at han skulle afmontere et metalgitter for at komme ud af vinduet, mens han for nævnet har forklaret, at der var tale om et fluenet lavet af stof. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at der omkring toilettet ikke var andre bygninger, mens han for nævnet har forklaret, at toiletten var sammenbygget med restauranten. Endelig finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgeren var i stand til at flygte fra denne lille bygning, når der udenfor var placeret en bevæbnet vagt. Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring om [A] og [B], idet han har forklaret forskelligt om, hvor han mødte de to, da han har forklaret forskelligt om, hvem [C] var bror til, og endelig da han har forklaret udbyggende om truslerne fra [C]. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret, at [C] opsøgte ham i Iran, indledte et slagsmål og truede ham på livet, såfremt han kom tilbage til Afghanistan. Som følge af ovennævnte tilsidesættes ansøgerens forklaring. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/171/STR
