Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunni-muslim fra byen [B] i distriktet Karkh, Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Han har til støtte herfor oplyst, at han omkring [ultimo] 2012 blev ansat som sekretær for den præsidentielle rådgiver [navn på rådgiveren], som havde ansvar for [bestemt type] anliggender i [en del af] Afghanistan. Han modtog trusler fra Taleban i forbindelse med sit arbejde, og [i foråret] 2015 modtog han et trusselsbrev stilet til ham på hans families bopæl i byen [B] i distriktet Karakh i Herat provinsen. Ansøgeren viste sin chef trusselsbrevet, som bare slog det hen og sagde, at han ikke skulle være bange, da han selv løbende modtog trusler og havde en bror, som var blevet dræbt af Taleban. Ansøgeren stolede på sin chef. Ansøgerens familie flyttede dog til nærliggende by i Herat for at være mere i sikkerhed, efter han havde modtaget trusselsbrevet. [På en specifik dato i sommeren] 2015 var ansøgeren på vej i en offentlig taxa med andre passagerer til et område i sit hjemdistrikt, Karakh, da deres taxa blev tilbageholdt af fire talebanere, som ransagede taxaen og fandt ansøgerens papirer, som han havde i en mappe under armen. Talebanerne foretog et telefonopkald og tog ham med til et ukendt sted, hvor han blev tilbageholdt i fem til seks dage og udsat for overgreb i tre af dagene. Ansøgeren blev herefter med bind for øjnene sat op på en motorcykel mellem to talebanere. Undervejs blev de pludselig udsat for et skudoverfald, hvor den motorcykel, de kørte på, blev ramt. Talebanerne stak af på en af de tre til fire andre motorcykler, og ansøgeren fik løsnet sit bind for øjnene og blev taget hjem til en af de lokale politifolk, der stod bag skudoverfaldet. Her blev han beroliget og fik et glas vand. Derpå blev der tilkaldt en taxa, som kørte ham hjem til hans forældre, hvor han opholdt sig i skjul i to måneder inden udrejsen den [sommeren] 2015. Omkring ultimo august 2016 fik ansøgeren for første gang kontakt med sin mor efter udrejsen af Afghanistan. Hans mor oplyste ved den lejlighed, at hans far var forsvundet 15 dage før, han talte med sin mor. Ansøgeren formoder, at han er blevet dræbt af Taleban, fordi de ikke havde nogen konflikter med andre. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser, udbygninger og forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således først for nævnet forklaret, at han havde personlige møder med sin chef et par gange om måneden, mens han senere har forklaret, at han ikke var i personlig kontakt med chefen fra [foråret 2015 til sommeren 2015]. Han har endvidere forklaret divergerende om chefens reaktion, da han foreviste ham trusselbrevet. Han har endvidere først for nævnet forklaret, at han umiddelbart efter trusselsbrevets modtagelse på chefens opfordring søgte om tildeling af livvagt, ligesom han først på nævnet fremlagde korrespondance med myndighederne herom, mens disse centrale oplysninger ikke tidligere har været omtalt. Endvidere forekommer dele af ansøgerens forklaring usandsynlig, herunder om at han bagbundet og med bind for øjnene kørende på en motorcykel mellem to talebanere skulle være blevet beskudt af civilklædte lokalbetjente, hvorved motorcyklen angiveligt skulle være blevet ramt og væltet, mens han og talebanerne kastede sig af motorcyklen uden at komme til skade. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlede vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær begæring om undersøgelse vedrørende ansøgerens ansættelsesforhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afghanistan/2017/166/DH
