Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan, idet der er krig. Ansøgeren frygter videre at blive slået ihjel af kommandant […], idet ansøgerens farfar og far havde en jordkonflikt med [kommandanten]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans farfar og far problemer med kommandant […] omkring halvandet til to år før ansøgerens udrejse, idet [kommandanten] gerne ville have familiens jord. [Kommandanten] eller hans folk kom på deres jord fire til fem gange for at tale med ansøgerens farfar. Ansøgeren var altid i sin butik, når [kommandanten] eller hans folk kom. På et ukendt tidspunkt blev ansøgerens farfar stukket med en kniv af en af [kommandantens] mænd, mens ansøgeren selv befandt sig i sin butik. Efter overfaldet kørte ansøgerens far og en nabo ansøgerens farfar til hospitalet i Kabul, hvor ansøgerens farfar fortalte til ansøgerens far, at det var en af [kommandantens] mænd, der havde overfaldet ham. Ansøgeren besøgte sin farfar på hospitalet to gange, men ansøgeren talte ikke med ham, fordi han ikke var ved bevidsthed. Ansøgerens farfar lå på hospitalet i 25 til 30 dage, hvorefter han døde. Ansøgerens far havde forsøgt at politianmelde [kommandanten] før overfaldet på ansøgerens farfar og han forsøgte igen efter overfaldet, men politiet gjorde ingenting. Ansøgerens far besluttede sig på et ukendt tidspunkt for, at han ville dræbe en af de mænd, der stod bag drabet på farfaren. Fire til seks måneder efter ansøgerens farfars død dræbte ansøgerens far [kommandantens] bror. På et ukendt tidspunkt, mens ansøgeren var ved terrassen ved sit hus, hørte han skud. Ansøgeren gik udenfor og så, at hans far var blevet skudt. Ansøgeren så ikke, hvem der skød hans far, fordi det var mørkt. De ukendte personer løb væk fra stedet. Syv til otte dage senere udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at der har været en jordkonflikt med de følger, som ansøgeren har forklaret om, idet forklaringen i det hele fremstår utroværdig og konstrueret. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for kommandant [kommandantens] forhold, selvom denne angivelig har en betydelig magtposition i ansøgerens lokalområde. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende og divergerende om centrale detaljer i forløbet. Han har herunder for Flygtningenævnet forklaret, at han efter sin ankomst til Danmark har hørt rygter om, at han skulle have deltaget i faderens drab på [kommandantens] bror. Han har endvidere for nævnet forklaret udbyggende om sit kendskab til kommandantens tilhørsforhold til Hizb-e-Islami, som han først efter ankomsten til Danmark og foranlediget af overfaldet på broderen har søgt nærmere oplysninger om via sin forlovedes far, selvom kommandanten havde dræbt både hans farfar og far længe forinden. Endvidere har han under sine samtaler med de danske udlændingemyndigheder forklaret divergerende om flere forhold i forløbet herunder om kommandantens rigtige navn, og om hvor moderen befandt sig umiddelbart efter drabet på faderen. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2017/164/col
