Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Afghanistan, fordi han er hazara af etnicitet og shia-muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at det ikke er sikkert for hazara-folk i Afghanistan. Mange hazara-folk bliver kidnappet og dræbt. Shia-muslimer har problemer i Afghanistan og bliver dræbt af myndighederne. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive tvunget til at skulle arbejde som bacha bazi. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at bacha bazi er udbredt på landet i Afghanistan. Ansøgeren har hørt at mange fra hans skole blev brugt som bacha bazi. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter Taliban, fordi hans far er blevet truet af dem. Ansøgeren har hertil oplyst, at hans far ejede en minibus og kørte passagerer mellem [A] og [B]. Ansøgeren har 1-3 gange overhørt sin far fortælle ansøgerens mor, at Taliban ville have ham til at fragte sprængstoffer og selvmordsbombere til [B]. Taliban havde truet ansøgerens far med, at de ville henrette ham og familien, hvis han ikke ville hjælpe dem. En dag sagde ansøgerens far, at familien skulle rejse, og ansøgeren rejste sammen med sine forældre og tre søstre ud af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren, der er 17 år, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling. Ansøgeren har under nævnsmødet svaret sammenhængende og relevant på de stillede spørgsmål og på en måde, der viser, at han forstod svarenes betydning. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet vedrørende frygten for Taliban ikke, at forklaringen er overbevisende, idet forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at oplyse om de nærmere omstændigheder for de trusler, der angiveligt er fremsat af Taliban mod ansøgerens far. Ansøgeren har således ikke kunnet forklare, hvor mange gange faren er blevet truet, og han har forklaret usammenhængende og divergerende om den tid, der gik, fra han overhørte samtaler mellem sine forældre om truslerne og til familiens udrejse. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at der gik ca. 3 måneder, mens han under asylsamtalen har forklaret, at der måske gik 1 måned. Ansøgeren har til sin advokat oplyst, at der gik 1 måned eller måske mere, og han har over for nævnet forklaret, at der gik 1 måned eller under 1 måned. Der henvises endvidere til, at ansøgeren ikke mere præcist er i stand til at forklare nærmere om baggrunden for farens ønske om, at familien skal udrejse, og nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om, at han ikke turde spørge sin far herom, og at han af samme årsag i øvrigt ikke spurgte sin far nærmere om truslerne og deres indhold, herunder på et tidspunkt efter udrejsen, ikke forekommer overbevisende. For så vidt angår den del af asylmotivet, der angår frygten for tilbagevenden, fordi ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim, finder Flygtningenævnet, at der er tale om sådanne generelle forhold, der ikke kan give grundlag for at anse asylbetingelserne i udlændingelovens § 7 for at være opfyldt for ansøgeren. Nævnet finder på tilsvarende måde, at ansøgerens generelle frygt for at blive misbrugt og hvervet som bacha bazi ikke kan anses som asylbegrundende. Der henvises til, at ansøgeren i den forbindelse aldrig er blevet opsøgt eller opfordret eller truet med henblik på hvervning, og at han alene har hørt om, at drenge er blevet tvunget hertil. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/161/snd
