Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra landsbyen [A], Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, da ansøgeren har nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han en aften var på vej hjem fra arbejde, da han blev tilbageholdt af Taliban. Ansøgeren fik bind for øjnene og blev transporteret i bil i omkring en time. De ankom til et hus, hvor der var omkring 20 personer. I huset blev ansøgeren udsat for vold. En af mændene fra Taliban sagde, at ansøgeren skulle udføre arbejde på seks motorcykler. Ansøgeren indvilligede i at samarbejde med Taliban, da de truede med at slå ansøgeren og hans familie ihjel. Ansøgeren skulle underskrive et stykke papir, fik optaget fingeraftryk og blev filmet. Ansøgeren fik besked om at pakke sine ting, så Taliban kunne hente ham den efterfølgende dag. Ansøgeren blev kørt hen til stedet, hvor han blev pågrebet og blev løsladt. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han ikke sin mor om episoden med Taliban. Næste morgen tog ansøgeren hjem til sin morbror i Herat-by. Ansøgeren fortalte morbroren, hvad der var sket. Morbroren ringede til ansøgerens mor og bad hende pakke ansøgeren og familiens ting. Da moren ankom til morbrorens bopæl, fortalte ansøgeren hende, hvad der var sket. Ansøgerens mor sagde, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan, hvilket ansøgeren gjorde den efterfølgende aften. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på væsentlige punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at Taliban spærrede ansøgerens vej, da de fangede ham. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han blev grebet bagfra, og at han ikke så, hvor mange personer, der var, da han blev pågrebet. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at to personer spærrede vejen, mens en tredje person gav ansøgeren bind for øjnene bagfra. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han skulle reparere motorcykler, og at hans morbror udtalte, at det var farligt, hvis Taliban bad ham gemme narkotika i motorcykler. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han skulle installere bomber på motorcyklerne. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han dagen efter skulle hentes af Taliban, men at de ikke oplyste, hvornår på dagen, at de ville komme eller om de ville hente ham i forretningen eller det sted, hvor de havde samlet ham op dagen før. Under samtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at de sagde: ”Vi kommer og hente dig på din arbejdsplads, men vi ved ikke, hvad tid”. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at de sagde, at de ville hente ham midt på vejen, og at det skulle ske på samme tidspunkt, som han var blevet taget dagen før. På baggrund af de ovenfornævnte divergenser på centrale punkter, finder nævnet, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i reel og individuel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/156/SEL
