Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra landsbyen [A], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret af Taliban. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin farbror, der er tilknyttet Taliban, som vil overtage ansøgerens jord. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror for omkring et år siden blev kidnappet og dræbt af Taliban, hvorefter hans lig blev afleveret på ansøgerens families bopæl. Efter ansøgerens farfar gik bort, arvede ansøgerens far alt farfarens jord, da ansøgerens farbror er uansvarlig og samarbejder med Taliban. Dette blev ansøgerens farbror vred over. Ansøgerens far fortalte ansøgeren, at farbroren var farlig og havde kontakt til Taliban. Da ansøgerens far gik bort, arvede ansøgeren farens jord. Ansøgerens farbror sendte tre gange omkring 10 til 12 ukendte personer ud for at slå ansøgeren ihjel. Omkring 10 til 15 dage efter ansøgerens far var gået bort, kom mændene for første gang. Ansøgeren var ikke hjemme, og mændene fortalte ansøgerens mor, at de ville slå ansøgeren ihjel. Omkring 10 til 15 dage senere kom mændene igen. Ansøgeren var heller ikke hjemme den dag. Begge gange havde ansøgeren været hjemme hos sin ven Rahmat. Omkring halvanden måned senere kom mændene igen hjem på ansøgerens bopæl. Heller ikke tredje gang, var ansøgeren hjemme, da han var på hospitalet for at donere blod til Rahmats søn. Mændene fra Taliban sagde til ansøgerens mor, at ansøgeren skulle slutte sig til Taliban. Ansøgerens mor sagde, at hun ikke vidste, hvor ansøgeren befandt sig, hvorfor mændene gik igen. Omkring tre til fire dage senere kom ansøgeren hjem fra et bryllup og så, at der var blod i hans hjem. Ansøgerens mor og søskende var blevet slået af mændene. Ansøgeren tog ophold hos Rahmat i omkring tre måneder, hvorefter ansøgeren udrejste af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse af Afghanistan er han en gang blevet opsøgt af Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens farbror har været involveret i de påståede episoder. Farbroren har efter ansøgerens forklaring ikke haft konflikt med ansøgerens far, har ikke henvendt sig til ansøgeren, og farbrorens navn er ikke nævnt i forbindelse med episoderne, ligesom det ikke er oplyst af de indtrængende mænd, at de kom på grund af en jordkonflikt. Det er endvidere ikke oplyst, at farbroren efterfølgende skulle have overtaget jorden. Flygtningenævnet finder det helt usandsynligt, at ansøgeren, hvis bror var blevet halshugget af Taliban relativt kort tid forinden, skulle være flyttet hjem efter de tre første dødstrusler, ligesom det findes usandsynligt, at han, der oplyser, at han sjældent gik ud, tilfældigvis var væk de fire gange, bopælen blev opsøgt. Endelig findes det påfaldende, at ansøgeren ikke har forsøgt at opnå kontakt med sin familie, Rahmat eller dennes søn for at høre, hvordan familien havde det, og hvad der var sket med jorden. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret afglidende på nævnets spørgsmål, og at hans forklaring ikke virkede selvoplevet. På baggrund af ovennævnte tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i reel og individuel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/155/SEL
