Nævnet hjemviste i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og oprindeligt shia-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren er under sit ophold i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt på grund af sin kristne tro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun og hendes tre børn [en nærmere bestemt dato i efteråret] 2016 er blevet døbt i Danmark. Ansøgerens konversion er sket i forlængelse af, at hendes nu afdøde ægtefælle blev introduceret til kristendommen i forbindelse med hans arbejde som chauffør for en udenlandsk organisation. Ægtefællen havde en farsi-bibel på familiens bopæl, og han talte positivt om kristendommen, ligesom ansøgeren oplevede, at ægtefællen ændrede sig og blev mere kærlig og venligstemt. En dag, da ansøgeren var alene hjemme, kom et af ægtefællens familiemedlemmer ved navn [A] på besøg og fandt biblen. Efterfølgende blev ansøgeren og familie ikke inviteret med til familiesammenkomster, idet den øvrige familie havde hørt om hændelsen. I [sommeren] 2015, en måned efter hændelsen med biblen, forsvandt ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren meldte ham savnet til politiet, og sammen med [A] og en af ægtefællens venner ledte ansøgeren efter ægtefællen. [A] hentydede over for ansøgeren, at de skulle forsøge at lede efter ægtefællen i Paghman området, hvor de fandt ægtefællen dræbt. Ansøgeren og hendes børn udrejste to måneder efter. Ansøgeren og hendes børn har i Danmark gået fast i kirke og har deltaget i kristendomsundervisning, og er alle blevet døbt i [efteråret] 2016 i [en nærmere bestemt kirke], som de fortsat er tilknyttet. Ansøgerens søn, [B], var på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse mindreårig og derfor omfattet af ansøgerens afgørelse. Ansøgerens søn er under den klargørende behandling af sagen i Flygtningenævnet blevet myndig, hvorfor ansøgerens søns asylsag er blevet udskilt til selvstændig behandling. Flygtningenævnet har [tre dage før nævnsmødets afholdelse] truffet afgørelse om at hjemvise ansøgerens søns sag til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen får lejlighed til at foretage en førsteinstansbehandling af sønnens asylmotiv. Flygtningenævnet finder det mest hensigtsmæssigt, at ansøgernes sager vurderes samlet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har samme baggrund og asylmotiv, og at der derfor må antages at være en indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte ansøgeres forklaringer. Flygtningenævnet har på denne baggrund besluttet at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan foretage en samlet bedømmelse af hele familiens asylmotiv. ” Afgh/2017/150/STR
