Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunni-muslim fra [en mindre by], Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter [A] og hans familie. Ansøgeren frygter endvidere Taliban og krigen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har erfaret, at hans familie har en konflikt med [A], herunder at ansøgerens søster [B] skulle giftes med [A]. Om sin frygt for Taliban og krigen har ansøgeren oplyst, at han har hørt, at Taliban trænger ind i folks hjem, hærger og bortfører folk. Taliban har dog aldrig gjort noget mod ansøgeren eller hans familie. Ansøgeren er ikke blevet truet af Taliban og mener heller ikke, at hans familie er blevet truet af dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens bror, [C’s], forklaring om konflikten med farens fætter, [A], til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af anmeldelsesrapporten [fra vinteren] 2015 fremgår, at [C] uopfordret oplyste til politiet, at han ikke var flygtet på grund af nogen fare, men at han gerne ville have et bedre liv. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke kendte til konflikten med [A], herunder at denne havde friet til hans søster, før ansøgeren fik afslag på sin asylansøgning i Danmark i [vinteren] 2016. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren og hans familie kunne opholde sig på deres bopæl i flere måneder efter, at [A] angiveligt havde fået afslag på sit frieri til ansøgerens søster, uden at han eller nogen af hans søskende oplevede nogen form for problemer i den anledning. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed tillagt det en vis vægt, at det forekommer usandsynligt, at han, der efter sin egen forklaring i hvert fald var 15 år ved udrejsen, ikke havde beskæftigelse uden for hjemmet, henset til at [C] angiveligt havde arbejdet siden han var 11-12 år gammel. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan, herunder i Kunduz-området, har antaget en så alvorlig karakter, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/148/CHHA