Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunni-muslim af trosretning fra [mindre by], Kunduz regionen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter Taliban. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter lovløsheden og krigen i Afghanistan. Endeligt har ansøgeren under samtalerne i Udlændingestyrelsen oplyst, at hendes far har en konflikt med sin fætter, men at ansøgeren ikke kender de nærmere omstændigheder omkring denne konflikt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun har hørt, at Taliban bortfører folk. Folk i ansøgerens landsby forlod området, fordi der var fare for krig og for, at Taliban ville komme til området. Ansøgeren har endvidere oplyst, at kvinder er meget udsatte og sårbare under krig. Under nævnsmødet har hun endvidere henvist til, at konflikten mellem hendes far og dennes fætter udspringer af, at fætteren ønsker at gifte sig med hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens bror, [A’s], forklaring om konflikten med farens fætter, [B], til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af anmeldelsesrapporten [fra vinteren] 2015 fremgår, at [A] uopfordret oplyste til politiet, at han ikke var flygtet på grund af nogen fare, men at han gerne ville have et bedre liv. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at i hvert fald ansøgerens brødre ikke kendte til konflikten med [B], herunder at denne havde friet til ansøgeren, før ansøgeren fik afslag på sin asylansøgning i Danmark i [vinteren] 2016. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren og hendes familie kunne opholde sig på deres bopæl i flere måneder efter, at [B] angiveligt havde fået afslag på sit frieri, uden at hun eller nogen af hendes søskende oplevede nogen form for problemer i den anledning. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens brødre, der efter deres egen og ansøgerens forklaring i hvert fald var 15 og 16 år ved udrejsen, ikke havde beskæftigelse uden for hjemmet, henset til at [A] angiveligt havde arbejdet siden han var 11-12 år gammel. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan, herunder i Kunduz-området, har antaget en så alvorlig karakter, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/146/CHA
