Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra landsbyen […] i regionen Baghlan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af Taliban, som har kidnappet hans familie, fordi ansøgerens far arbejdede som vagt for et japansk byggefirma. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han en dag, mens han arbejdede i en købmandsbutik, blev opsøgt af nogle mænd fra Taliban, som truede og slog ham. De spurgte ind til faderens arbejde og spurgte, hvorfor ansøgeren ikke tilsluttede sig Taliban. En dag da ansøgeren kom hjem fra arbejde, så han, at familiens hus var smadret, og at familien ikke var der, hvorfor han indså, at der var noget galt. Naboerne fortalte ham, at hele familien var blevet taget med fra bopælen af Taliban tidligere på dagen. Ansøgeren gik derefter hjem til sin fars ven, […], som boede i nærheden af ansøgerens bopæl, og fortalte, hvad der var sket. [Farens ven] sagde, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan, hvorefter [farens ven] hentede ansøgerens nationalitetsbevis på ansøgerens bopæl. Ansøgeren udrejste fra Afghanistan efter omkring tre til fire dages ophold hos [farens ven] i [foråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet ansøgerens forklaring er udetaljeret og fremstår konstrueret. Endvidere finder Flygtningenævnet det utroværdigt, at ansøgeren valgte at udrejse tre-fire dage efter, at ansøgeren var blevet bekendt med, at hans familie var taget af Taliban, henset til at ansøgeren ikke kendte familiens skæbne, og at ansøgeren ikke efter sin udrejse har forsøgt at finde ud af, hvad der måtte være sket med familien, herunder ved at kontakte [farens ven] eller andre. Selvom det måtte lægges til grund, at ansøgeren ikke tage ophold i sin hjemby på grund af en konflikt med Taliban, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i forhold til Taliban må antages at være uprofileret, og at der derfor ikke er holdepunkter for at antage, at han vil blive eftersøgt af Taliban uden for hjembyen. Ansøgeren er en ung mand i den arbejdsduelige alder, og det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at unge mænd sædvanligvis vil kunne finde beskyttelse i en større by som f.eks. Kabul. Det fremgår videre af baggrundsoplysningerne, at selvom levevilkårene i Kabul er vanskelige, er der dog tilstrækkelig mad og adgang til sundhedsvæsen og undervisning for alle. På den baggrund findes ansøgerens levevilkår ikke at blive af en sådan karakter, at hans basale humanitære rettigheder vil blive krænket ved, at han henvises til at tage ophold i Kabul. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren dermed ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/14/col
