Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra […] Ghazni Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af myndighederne, der mistænker ansøgeren for at samarbejde med Taliban og være medansvarlig for en bilbombe, der dræbte to politifolk og sårede en politileder. Ansøgeren frygter videre at blive slået ihjel af Taliban, fordi han som repræsentant for det lokale bagerlaug har samarbejdet med myndighederne i Ghazni, fordi de vil have hans jord, og fordi han er hazara. En af ansøgerens bekendte henvendte sig til ansøgeren for at få hjælp til at få sin søn, [L], løsladt fra det lokale politi. De skulle betale 15.000 USD for at få [L] løsladt, men idet politiet stolede på ansøgeren, skulle de først have betalingen senere. [L] foreslog, at de inviterede politiet hjem til ansøgeren. Politilederen, tre politifolk og to af politilederens medarbejdere deltog. [L] og nogle af hans bekendte placerede en bombe i politilederens bil, der eksploderede, da de var på vej væk fra ansøgerens bopæl. To politifolk blev dræbt, og politilederen blev såret ved eksplosionen. Kort efter ringede [L] til ansøgeren og sagde, at han skulle flygte, idet myndighederne ville tro, at ansøgeren stod bag bomben. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide, at han er eftersøgt af de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter kan tilsidesættes, idet den indeholder divergenser og fremstår som usandsynlig. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at det var [L]s bekendte, der afhentede denne på motorcykel efter eksplosionen, mens han for nævnet har forklaret, at han ikke ved, hvem den maskerede mand var, der afhentede [L]. Endvidere har ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han i Iran blev ringet op af en person, som brugte hans ægtefælles mobiltelefon og der blev sagt, at ansøgerens familie ville blive deporteret til Afghanistan en af de nærmeste dage. For nævnet har han imidlertid forklaret, at det var ægtefællen selv, som ringede op fra en ukendt mobiltelefon og selv forklaret, at de var blevet tilbageholdt af politiet, og at han ikke vidste, om de var blevet sendt tilbage til Afghanistan. Endvidere forekommer det blandt andet usandsynligt, at den angiveligt sårede politichef en times tid efter eksplosionen skulle ringe til ansøgeren, som derved blev stærkt tilskyndet til at flygte. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/139/MKT
