Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin farbror, idet han er flygtet fra ham. Ansøgeren har som støtte for asylmotivet forklaret, at hans mor var shia-muslim, og hans far var sunni-muslim. Ansøgerens farbror, [A], var imod forældrenes ægteskab. En dag forsvandt faren fra sit arbejde. Omkring halvanden måned efter fandt man farens lig. Efter en sørgeperiode på 14 dage opsøgte farbroren moren og friede til hende. Moren ønskede ikke at gifte sig med farbroren, og der opstod tumult. Ansøgeren forsøgte at gribe ind, men farbroren slog ham bevidstløs med en geværkolbe. Ansøgeren blev efterfølgende tilbageholdt sammen med sine søskende i farbrorens kælder i en uge. I løbet af denne uge kom farbroren ned i kælderen tre gange om dagen og udsatte dem for vold. Farbroren fortalte ansøgeren, at det var ham, der havde slået faren ihjel, og truede ansøgeren. Efter en uge i kælderen fik ansøgeren og hans søskende lov til at bo i farbrorens hus. Ansøgeren startede herefter i en koranskole, hvor han blev underviste i at slå shia-muslimer ihjel. Hvis ansøgeren ikke mødte op i koranskolen, slog farbroren ham. Da der var gået omkring to måneder, fik ansøgeren mulighed for at komme udenfor. Ansøgeren mødte herefter sin fars ven, [B], som hjalp ham med at genskabe kontakten til sin mor, som nu opholdt sig i Kabul. To-tre uger efter hjalp [B] ansøgeren og hans søskende med at flygte til Kabul. De boede i Kabul sammen med ansøgerens morbror. Omkring et år efter opdagede ansøgerens farbror, hvor familien opholdt sig. Farbroren opsøgte deres bopæl og krævede, at de vendte tilbage. Herefter anmeldte farbroren moren til politiet. Han fortalte politiet, at moren havde kidnappet ansøgeren og hans søskende. Sagen kom for en domstol, men familien udrejste af Afghanistan, inden sagen blev afgjort, idet de havde fået at vide, at farbroren havde bestukket domstolen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet kan tiltræde, at ansøgeren er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en almindelig asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke i asylansøgningsskemaet har beskrevet konflikten med ansøgerens farbror og ansøgerens forældres religiøst blandede ægteskab. På den anden side er hændelsesforløbet i asylansøgningsskemaet foreneligt med hændelsesforløbet, som ansøgeren har forklaret om i oplysnings- og motivsamtalen, asylsamtalen og gensamtalen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren i disse samtaler har forklaret konsistent og detaljeret om et komplekst hændelsesforløb. Ansøgeren har endvidere på troværdig vis under nævnsmødet forklaret baggrunden for indholdet af asylansøgningsskemaet, herunder om den store angst og forvirring, som han var præget af. Endvidere har ansøgeren forklaret både under nævnsmødet og til Udlændingestyrelsen, at han inden oplysnings- og motivsamtalen blev opmærksom på, at han havde udfyldt skemaet med ukorrekte og ufuldstændige oplysninger, og at han forgæves bad personalet på asylcenteret om at udvirke, at han fik lejlighed til at udfylde et nyt skema. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens asylmotiv er i overensstemmelse med retsstillingen i Afghanistan, hvorefter mandens familie har bestemmelsesretten, når en familiefar afgår ved døden. Under disse omstændigheder og efter en samlet og konkret vurdering, med hensyntagen til ansøgerens unge alder, da han udfyldte asylansøgningsskemaet, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må lægges til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Derimod er der ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/136/SOL
