Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni muslim af trosretning fra [by], Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban på grund af en tidligere konflikt fra 2009-2010, hvor Taliban forsøgte at rekruttere ansøgeren til hellig krig. Ansøgeren frygter endvidere Taliban, idet de har set ham i forbindelse med, at han har medvirket i en film. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han, efter at have fået afslag på asyl i Danmark, tog tilbage til Afghanistan den [nærmere angiven dato i begyndelsen af 2012]. Ansøgeren havde kun været hjemme ved sin familie i kort tid, da hans bror ringede til sin ven, som skulle tage ansøgeren med sig, idet ansøgeren ikke var i sikkerhed på bopælen, da Taliban havde ledt efter ham dér en-to gange månedligt. Ansøgeren tog herefter med til sin brors vens bopæl, hvor han overnattede. Næste morgen kørte brorens ven ansøgeren til grænsen ved Pakistan. En ny chauffør kørte herefter ansøgeren over grænsen til Pakistan. I Pakistan medvirkede ansøgeren i en film. I forbindelse med filmoptagelserne kom tre personer fra Taliban, som genkendte ansøgeren. De tre talebanere spurgte ansøgeren, hvornår han var kommet tilbage til Afghanistan. Ansøgeren genkendte talebanerne fra sin tidligere konflikt med Taliban, hvorfor ansøgeren gemte sig på optagelsesstedet, hvorefter han tog en taxa hjem. Morgenen herefter tog ansøgeren en bus til Iran, hvor han boede i seks-syv måneder, hvorefter han rejste videre mod Europa. I Iran blev ansøgeren kontaktet af sin bror, som fortalte, at talebanerne havde opsøgt ansøgeren og spurgt efter ham. Taliban opsøger fortsat bopælen en-to gange om måneden. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den indeholder divergenser, er udbyggende og forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således blandt andet forklaret forskelligt om, hvorvidt hans bror er en storebror eller en lillebror og udbyggende om, at dennes handicap var grunden til, at Taliban ikke ønskede at rekruttere ham. Ansøgeren har tidligere som sit asylmotiv henvist til, at Taliban ønskede at rekruttere ham, men først for nævnet forklaret, at Taliban i øvrigt beskyldte ham for som spion at have været medvirkende til, at nogle højtplacerede Taliban-krigere blev dræbt. Han har endeligt for styrelsen forklaret, at han genkendte alle de tre talebanere, som kontaktede ham under filmoptagelserne, mens han for nævnet har forklaret, at han alene genkendte én af dem. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i ud-lændingelovens § 7. Et af ansøgeren for nævnet fremlagt udateret brev indeholdende trusler, angiveligt modtaget af broren i [slutningen af 2016] findes ikke at kunne medføre nogen ændring i denne vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/134/MJM
