Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af sin far, fordi han har spillet musik og sunget samt er flygtet uden sin fars tilladelse. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter kommandantens vagt [A] og dennes kollegaer, idet han frygter, at de vil misbruge ham seksuelt. Ansøgeren har som støtte for asylmotivet henvist til, at han begyndte at synge for sine venner i starten af 11. klasse, hvilket var cirka seks måneder forud for sin udrejse af Afghanistan. Ansøgeren sang for sine venner efter skoletid. I starten var det alene ansøgerens venner, som var til stede, men efterhånden tog vennerne deres egne venner med, idet de også ville høre ansøgeren synge. [A] og hans kollegaer, som var vagter for en tidligere mujahedin-kommandant ved navn [B], var blandt dem, der kom og hørte ansøgerens sang. [B] er kendt og fortsat meget magtfuld i det nordlige Kabul. Ved en lejlighed optrådte ansøgeren for [A] og hans venner i bydistriktet [C]. Efterfølgende blev ansøgeren forsøgt presset til flere lignende optrædener, hvilket han afviste. Efterfølgende har [A’s] kollegaer ved flere lejligheder opsøgt ansøgeren på hans bopæl. [A’s] kollegaer har endvidere ved en enkelt lejlighed truet ansøgeren med en pistol, for at få ham til at optræde for dem, men [A] bad dem stoppe, og de lod herefter ansøgeren være i fred. En dag konfronterede ansøgerens far ansøgeren med, at han havde hørt, at ansøgeren sang til fester og for venner. Ansøgerens far var meget vred og slog ansøgeren flere gange. Ansøgerens far kommer ud af en stærkt religiøs familie, og han anser sang som værende forbudt i henhold til islam. Ansøgerens far fik ansøgeren til at love, at han ville stoppe med at synge. En aften herefter kørte [A] ansøgeren hjem. Ansøgerens far opdagede dette og truede ansøgeren med en kniv, fordi han mente, at ansøgeren havde forkerte venner, og at ansøgeren stadig sang. Ansøgerens mor hjalp efterfølgende ansøgeren med at udrejse. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser og ikke forekommer selvoplevet. Det bemærkes herved, at ansøgeren i sit asylskema som sit motiv hverken har angivet, at faren skulle have udøvet vold mod ham, at han skulle have truet ham med kniv, eller at han skulle være blevet truet af [A’s] ven med en pistol. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt faren havde kniv fremme i forbindelse med den første eller den anden episode, og om hvornår episoderne fandt sted i forhold til de angivelige trusler med pistol og udrejsetidspunktet. Endelig bemærkes, at ansøgeren efter uoverensstemmelserne med faren efter sin egen forklaring er blevet boende i hjemmet i en 15-20 dage uden yderligere konflikter. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/133/MJM
