Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghaner og shia muslim fra [byen], […] distriktet, Herat provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at Taliban vil slå ham ihjel, fordi han har arbejdet for ISAF. Ansøgeren frygter også den almindelige befolkning i Afghanistan, idet folk som har arbejdet for ISAF betragtes som vantro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at en dag, da han var på vej hjem fra lufthavnen i Herat, blev han forfulgt af en hvid bil. Ansøgeren blev mistænksom på den hvide bil, fordi han kunne se, at der sad en mand på passagersædet med et våben. Ansøgeren har desuden forklaret, at der under kørslen var omkring 5-6 meter imellem den hvide bil og taxaen, hvor han sad. Ved ankomst til ansøgerens bopæl gik han i panik og klemte sine fingre i døren til taxaen, da han forlod den. Ansøgeren løb ind på gårdspladsen og hen til sin onkels have, som lå bagved en mur. Den hvide bil kørte herefter videre, uden der skete yderligere. Ansøgeren fortalte efterfølgende sin onkel og far om, hvad der var sket. Det blev besluttet, at ansøgeren skulle forlade Afghanistan. Ansøgerens far arrangerede samme aften udrejsen via en agent, og ansøgeren forlod herefter Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han skulle være forfulgt af Taliban eller almindelige borgere i Afghanistan. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at de tre personer i den hvide bil var fra Taliban, og at det var ansøgeren og ikke taxachaufføren, som var målet for en eventuel forfølgning. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren ikke har modtaget nogen trusler fra Taliban eller andre. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han i 7 år uden problemer har arbejdet for en virksomhed, der udfører opgaver for ISAF, og at han, selvom han har forklaret, at almindelige borgere betragter folk, der arbejder for ISAF som vantro, har fortalt sine naboer og venner, at han arbejdede for ISAF. Nævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han primært gjorde rent og hjalp med laste og læsse lastbiler, samt at ansøgeren har forklaret, at han ikke har hørt om kollegaer, der er blevet forfulgt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens far, kort efter ansøgeren var udrejst, blev opsøgt og overfaldet af ukendte personer, der ønskede at få at vide, hvor ansøgeren opholdt sig. Forklaringen herom fremstår utroværdig, og den er udetaljeret, og ansøgeren har forklaret divergerende om centrale omstændigheder. Ansøgeren har således forklaret til oplysnings- og motivsamtalen, at han ikke huskede, hvem der fortalte ham om overfaldet, eller hvornår han hørte om det. Senere i oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at faren blev overfaldet et par dage, efter ansøgeren havde forladt bopælen. Til asylsamtalen og for nævnet har ansøgeren forklaret, at det var hans fætter, der fortalte ham om overfaldet, og ansøgeren har forklaret for nævnet, at han var i Danmark, da han fik oplysninger om overfaldet. Nævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har kunnet fortælle nærmere om overfaldet på faren, og at han ikke kan huske, om han i sine samtaler med faren spurgte ind til overfaldet. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren er analfabet, og at hans forklaring skal ses i lyset heraf. Denne omstændighed kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Afghanistan i forhold til ansøgeren kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/127/THJ
