Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashto og sunni-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive efterstræbt af Taleban, fordi han har arbejdet med minesøgning for FN og tilknyttede NGO’ere i Afghanistan, men derimod ikke vil samarbejde med Taleban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han fra 2006 til ultimo 2015 arbejdede i organisationen [A], Kabul. Organisationen havde til opgave at evaluere minesøgningshunde for at sikre, at teams med sådanne hunde levede op til en vis standard og i samme forbindelse for at gennemføre prøver i et, til formålet udlagt, minefelt. Ansøgeren varetog endvidere opgaver, som relaterede sig til økonomien for minehundeteams. Ansøgeren har videre oplyst, at han er blevet kontaktet af ukendte mænd både i 2012 og 2013, som har villet have ham til at samarbejde med Taleban og i den forbindelse give dem miner og andet eksplosivt materiale. Ansøgeren nægtede dette. Han har modtaget to-tre trusselsbreve fra Taleban på ukendte tidspunkter, men det sidste modtog han primo 2015. Ansøgeren har videre oplyst, at han har fået en mail om, at han skulle kidnappe en CEO fra sit arbejde, idet han var engelsk statsborger, samt at ansøgeren [i sommeren] 2015 blev truet af en person til at samarbejde med Taleban, idet han ellers ville blive slået ihjel. Ansøgeren udrejste af Afghanistan dagen efter denne episode. Udenrigsministeriets høringssvar [starten af] 2017 dokumenterer, at ansøgeren har været ansat i [A] i Kabul som [X]. Det er desuden oplyst, at ansøgeren selv har opsagt sin stilling til fratræden pr. [efteråret] 2015. Sidstnævnte oplysning stemmer imidlertid ikke overens med de oplysninger, som ansøgeren har afgivet til de danske myndigheder som led i behandlingen af sin asylsag, idet ansøgeren i denne forbindelse har oplyst, at hans ansættelse ophørte [i slutningen af] 2015. Flygtningenævnet kan – uanset at der nu foreligger dokumentation for ansøgerens ansættelsesforhold i [A] – ikke lægge den del af ansøgerens forklaring, der vedrører hans konflikt med Taleban, til grund. Nævnet finder således, at ansøgerens forklaring om denne konflikt fremstår konstruereret til lejligheden. Ved denne vurdering har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist og udbyggende om konflikten, herunder om den første kontakt med Taleban i 2012. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at han på en ukendt dato blev kontaktet telefonisk af en ukendt person, der ville have ansøgeren til at lade alle hundeførere på et bestemt hold bestå deres prøver for at undgå underretning af Taleban. Samme besked skulle han have fået fra en kendt person fra en NGO. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev kontaktet af en hundefører med henblik på, at den pågældende skulle bestå en prøve. Dette blev under asylsamtalen ændret til, at alle hundeførere på holdet skulle bestå. Ansøgeren oplyste efterfølgende under samtalen, at alle hundeførerteam på en ukendt dato i 2012 henvendte sig til ham for at lade dem bestå prøven, og at han senere samme aften fik et telefonopkald fra en ukendt mand, der også tilkendegav, at han ønskede, at ansøgeren skulle lade alle bestå prøven. Nævnet må endvidere finde det påfaldende, at ansøgeren ikke på eget initiativ under asylsamtalen kom ind på omstændighederne i forbindelse med, at han i [sommeren] 2013 angiveligt modtog en e-mail fra ukendte personer om, at han skulle kidnappe chefen for sin afdeling henset til, at han under oplysnings- og motivsamtalen havde forklaret om dette for bedømmelsen af asylmotivet vigtige forhold. Tilsvarende gælder i forhold til ansøgerens oplysning under oplysnings- og motivsamtalen om, at han på en ukendt dato i 2013 havde modtaget et telefonopkald fra Taleban om, at han ikke måtte forlade Kabul, fordi han nægtede at samarbejde med Taleban. Hertil kommer, at ansøgeren under asylsamtalen - efter at være blevet foreholdt sin tidligere oplysning herom – tillige udbyggede sin tidligere forklaring med oplysninger om, at han havde underrettet myndighederne om henvendelsen, og om at den pågældende person under telefonsamtalen nævnte både Kabuls borgmester samt [B] og mullah [C] for at lægge pres på ansøgeren. De af ansøgeren påberåbte tolkeproblemer kan efter nævnet opfattelse ikke alene forklare disse forhold. Ansøgeren har desuden heller ikke afgivet en klar og entydig forklaring om antallet af trusselbreve, som han angiveligt har modtaget fra Taleban, eller om disse nu i Danmark bortkomne trusselsbreves nærmere indhold. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at Taleban ønskede at opnå kontakt med ham, ikke fremstår konsistent, idet ansøgeren har forklaret såvel, at Taleban ønskede at få fat i minerne som, at Taleban havde økonomiske interesser i at få deres folk tilknyttet [A]. Under de ovenfor angivne omstændigheder finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Herefter, og idet hverken den omstændighed, at ansøgeren har haft et ansættelsesforhold i [A], eller de generelle forhold i Afghanistan, kan føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/125/SLH
