Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Qara Bagh, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til Taliban, eller tvunget til at være medlem af Taliban af sin far. Han frygter endvidere at blive tvangsrekrutteret til ISIL. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far var medlem af Taliban. Ansøgerens far ønskede, at ansøgeren også blev medlem af Taliban og medvirkede til jihad, og forsøgte derfor at overtale ansøgeren til dette. Ansøgeren blev derudover opsøgt på gaden af personer fra Taliban fem til seks gange, som spurgte ham, om han ville deltage i jihad. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Efter udrejsen har ansøgerens mor fortalt ham, at hans far forsvandt omkring [foråret] 2016 af uvisse årsager. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren har svaret relevant på de stillede spørgsmål, og at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår heraf, at ansøgerens far var tilknyttet Taliban, og at faren gennem ansøgerens barndom gav udtryk for et ønske om, at ansøgeren ligeledes skulle tilslutte sig Taliban. Endvidere har ansøgerens nabo, der var landsbyens ældste og leder og kommandant i Taliban på et tidspunkt, da ansøgeren var en stor dreng, opfordret ansøgeren til at slutte sig til Taliban og udøve jihad. Ansøgeren har såvel over for faren som over for naboen […] givet klart udtryk for, at han ikke vil tilslutte sig Taliban. Ansøgeren er endvidere efter det oplyste fem til seks gange blevet kontaktet uden for familiens bopæl af en gruppe talibanere på motorcykler. De pågældende opfordrede ligeledes ansøgeren til at komme med dem og tilslutte sig Taliban og udøve jihad. Hver gang gav ansøgeren et påskud, hvorefter han gik ind på bopælen og forsvandt ad en bagudgang. I intet af disse tilfælde har talibanerne ventet på ham eller forsøgt at opspore ham med henblik på at tvinge ham til at tage med dem. Nogle måneder efter den seneste kontakt fra talibanernes side udrejste ansøgeren, idet hans mor og morbror besluttede dette og arrangerede udrejsen. I denne periode forsøgte faren ikke at formå ansøgeren til at tilslutte sig Taliban, og det fremgår af ansøgerens forklaring til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen, at faren ved en lejlighed var inde på, at ansøgeren måske skulle udrejse. Efter ansøgerens ankomst til Danmark har han været i løbende kontakt med sin mor, som er flyttet hen til en nærliggende landsby. Her er hun ikke blevet kontaktet af Taliban. Faren er angiveligt forsvundet nogenlunde samtidig med ansøgerens udrejse. Ansøgerens forklaring er forenelig med de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder rapport fra EASO, Country of Origin Information Report, Afghanistan Recruitment by armed groups, udgivet i september 2016, om hazaraers tilslutning til Taliban. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at hazaraers tilslutning til Taliban er lokalt funderet, og at der ikke er noget, der tyder på, at der sker tvangsmæssig rekruttering af hazaraer, om end der sker indirekte pres via familie og lokale ledere med henblik på tilslutning til Taliban. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer tvangsmæssig hvervning til Talibans side Ansøgeren har derfor heller ikke sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/123/col
