Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […] Pole Khomri, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af sin farbror, […]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far for omkring ni år siden blev dræbt af en ukendt person. Efterfølgende tvang farbroren ansøger til at være dansedreng til fester, som farbroren afholdt, hvor ansøgeren skulle danse og have samleje med festens gæster. Til festerne kom både personer i militærtøj og personer fra Taliban. Ansøgeren blev også flere gange tvunget til at aflevere en taske med for ansøgeren ukendt indhold til ukendte personer. Ansøgeren formoder, at der var narkotika eller våben i tasken. Halvanden måned inden ansøgerens udrejse af Afghanistan opfordrede farbroren ansøgeren til at slå en person ihjel, som farbroren påstod, var ansøgerens fars drabsmand. Personen, som ansøgeren skulle slå ihjel, var en af gæsterne til farbrorens fester. Da ansøger nægtede at slå personen ihjel, blev både han og hans mor udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren kontaktede herefter sin morbror, som bor i Kabul og fortalte, at han ikke længere kunne holde sin tilværelse ud. Den efterfølgende dag flygtede ansøgeren, hans mor og hans søskende til Kabul, hvor ansøgeren samme dag udrejste af Afghanistan. Ansøgerens mor har efterfølgende fortalt ansøgeren, at farbroren har opsøgt familien i Kabul og spurgt efter ansøgeren og taget ansøgerens lillebror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgerens forklaring må betegnes som divergerende, udbygget og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring er udbygget mellem oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen, navnlig ved at ansøgeren ikke under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han igennem adskillige år har været dansedreng og seksuelt misbrugt af farbrorens gæster. Endvidere har ansøgerens forklaring været divergerende på væsentlige punkter mellem asylsamtalen og forklaringen for nævnet. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt han var iført pigetøj, hvorvidt ansøgerens fars angivelige drabsmand skulle slås ihjel med en pistol, og hvorvidt også ansøgerens mor blev hængt op med hovedet nedad. Ansøgerens forklaring om, at han fandt en telefon, som formentlig var glemt af en af gæsterne, og at han gennem en meget lang periode konstant havde opbevaret morbrorens telefonnummer, forekommer efter sit indhold utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således fortsat, at det er usandsynligt, at ansøgeren og hans mor ikke på et tidligere tidspunkt kunne få fat i morbroren og sørge for, at ansøgeren kunne flygte. Ansøgeren har endvidere yderligere under nævnsmødet, som en ny oplysning, forklaret, at farbroren, da han opsøgte morbroren i Kabul og tog ansøgerens lillebror med, var iført politiuniform og var ledsaget af politiet. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” afgh/2017/122/col
