Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pahtun og sunni-muslim fra […], Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at blive slået ihjel af Taliban, ved at de vil bruge ansøgeren som selvmordsbomber. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgerens farbror og fem af hans sønner var talibanere. En dag blev ansøgeren og hans far opsøgt af en af ansøgerens farbrors sønner, [A]. [A] sagde til ansøgerens far, at ansøgeren skulle bruges som selvmordsbomber for Taliban, og at han skulle være klar om fem dage. Faren forsøgte at tale [A] fra det uden held. Ansøgeren og hans far tog hjem til deres bopæl, hvor de fortalte ansøgerens mor om hændelsen med [A]. Tre dage efter snakkede ansøgeren med sin familie om, hvad der var sket. Ansøgerens mor besvimede, og blev taget på sygehuset, hvor hun blev indlagt. På sygehuset introducerede ansøgerens far ansøgeren for en mand. Faren sagde, at ansøgeren skulle forlade sygehuset med denne mand. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet finder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han er mindreårig. Ansøgeren har under nævnsmødet besvaret de stillede spørgsmål på relevant måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at Taliban har forsøgt at tvangsrekruttere ansøgeren. Forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden og forkastes derfor som utroværdig. Nævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om fætteren [As] henvendelse til faren fremstår usandsynlig og udetaljeret, og nævnet henviser blandt andet til, at det forekommer usandsynligt, at [A] skulle have fastsat en frist på fem dage til at lade ansøgeren blive overgivet til Taliban, selvom faren havde modsat sig hvervningen ved [As] henvendelse. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om sit kendskab til sine fætre. Under oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han nogle gange har mødt sine øvrige fætre ude på landet. Når de tilfældigt mødtes, sagde fætrene aldrig noget til ansøgeren. Under asylsamtalen [vinteren] 2017 har ansøgeren først forklaret, at han har set sin fætter [A], da fætteren henvendte sig til ansøgerens far for at få ansøgeren til at være selvmordsbomber. Han har efterfølgende forklaret, at han ikke tror, at han nogensinde har set eller talt med nogen af sine øvrige fætre, og han har til sidst under samtalen forklaret, at han aldrig har set dem, så han ville ikke kunne genkende dem. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sine fætre, [B] og [C]. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at de døde som selvmordsbombere, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han ikke ved, hvordan de blev dræbt, herunder om de blev skudt eller døde i et selvmordsangreb. Ansøgeren ved ikke andet, end at de er døde med Taliban. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har svaret usammenhængende og afglidende på flere af nævnets spørgsmål om hans udrejse, og at han herunder ikke har kunnet oplyse, hvorledes han har kunne betale for rejsen til Danmark, efter at han fire gange fra Bulgarien var sendt til Tyrkiet, og først herefter er indrejst i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/119/HHU
