Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra […], Kunar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt, ligesom hans kommandant fra de amerikanske styrker på et ukendt tidspunkt blev dræbt af en bilbombe. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han frygter repressalier fra sin tidligere kommandant [A], idet han ville have ansøgeren til at aflevere våben til ham. Ansøgeren har herudover henvist til, at han frygter repressalier fra den afghanske befolkning, idet de ved, at han har samarbejdet med de amerikanske styrker. Endeligt har ansøgeren henvist til de generelle og dårlige forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har været delingsfører med rang af premierløjtnant i de afghanske specialstyrker, der samarbejdede med NATO-styrker. I 2014 oplyste en kommandant for de amerikanske styrker ansøgeren om, at kommandanten og ansøgeren var blevet valgt som mål af Taliban. En dag hvor ansøgeren var på arbejde, fortalte chefen for kasernen, oberst [A], at ansøgeren ikke skulle registrere de våben, som blev konfiskeret fra Taliban, men at ansøgeren i stedet skulle give disse våben til oberst [A]. Ansøgeren ville ikke adlyde dette, idet han ikke ville bryde loven. Oberst [A] smed derefter ansøgeren ud fra kasernen. En dag i [efteråret] 2014 blev der banket på døren på ansøgerens bopæl. Hans mor åbnede døren, og der lød skyderier. Der blev smidt to håndgranater ind på ansøgerens bopæl. Han befandt sig i det bagerste værelse på bopælen, hvorfra han løb over til naboen og gemte sig. Dagen efter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, om at han har været kommandant for en deling i specialstyrkerne i den afghanske hær, og at han i samarbejde med rådgivere fra NATO har deltaget i flere militære operationer med henblik på anholdelse af ledere i Taliban og konfiskation af våben. De anholdte er udleveret til Nato-styrker og efterfølgende blevet fængslet i […]. Ansøgerens forklaring herom er understøttet af fremlagte fotos, relevant dokumentation i form af beviser, certifikater og lister med angivelse af anholdte personer og konfiskerede våben. Der er under nævnsmødet endvidere forevist en videooptagelse fra en ceremoni med militær udmærkelse af ansøgeren. Nævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren på baggrund af sin militære karriere er efterstræbt af Taliban, der har truet ansøgeren og hans bror, som blev dræbt af en vejsidebombe under sin tjeneste i den afghanske hær. Det lægges videre til grund, at Taliban har forsøgt at slå ansøgeren ihjel, da ansøgerens bopæl blev opsøgt, og at ansøgerens familie er blevet truet af Taliban efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel risiko for overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, findes ikke opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.’’ Afgh/2017/118/HHU
