Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han ikke vil samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på et ukendt tidspunkt for omkring tre år siden tog kontakt til Taliban, fordi de skød ude foran hans bopæl. Ansøgeren frygtede, at myndighederne ville skyde tilbage og muligvis ramme hans familie. Taliban slog ansøgeren bevidstløs, hvorefter ansøgeren kom på hospitalet. Ansøgeren lå syg i to til tre måneder. Da ansøgeren kom på arbejde igen, blev han opsøgt af Taliban i sin butik. De ville have, at ansøgeren skulle følge med hen til et hus. Her fik ansøgeren at vide, at Taliban ville have, at han skulle samarbejde med dem. Ansøgeren skulle observere folk fra sin butik og give informationer videre til Taliban. Ansøgeren accepterede for at slippe væk fra huset. Et par dage senere kom Taliban hen til ansøgerens bopæl. Ansøgeren gemte sig ude bagved, så de ikke fik fat i ham. Ansøgeren tog herefter hen til sin svigerfamilie i Jalalabad. Her boede ansøgeren i omkring 18 måneder. Ansøgeren besøgte sin familie i landsbyen engang imellem. [I foråret] 2014 modtog ansøgerens familie et trusselsbrev fra Taliban. Ansøgerens familie modtog et trusselsbrev hver måned, indtil de forlod landsbyen. Da ansøgeren levede i skjul i Jalalabad, opsøgte Taliban hans bopæl flere gange. De truede ansøgerens far med, at de ville tage ansøgerens brødre og søn, men de tog dem dog ikke. I løbet af de 18 måneder, hvor ansøgeren opholdt sig i Jalalabad solgte hans far ansøgerens butik og bolig. I advokatindlægget og under nævnsmødet har ansøgeren yderligere forklaret, at hans far og brødre er blevet slået ihjel af Taliban. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen forekommer usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at det må anses for utroværdigt, at Taliban ønskede at hverve ansøgeren tre måneder efter, at de havde udsat ham for grov vold. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale elementer i sit asylmotiv. Han har således i sit asylskema anført, at han svarede Taliban, at han ikke kunne udføre arbejdet for dem, hvorefter han tog hjem. Til oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen oplyste han ligeledes, at han nægtede at samarbejde med Taliban. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han svarede Taliban-lederen, at han skulle tænke over det og derefter fik lov til at gå. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren oplyst, at han ikke svarede af frygt for straks at blive dræbt, men blot forlod stedet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af trusselsbreve. Til oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at hans familie modtog ét trusselsbrev. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans familie modtog trusselsbreve hver måned. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren forklaret, at han modtog et trusselsbrev og, at hans ægtefælle har oplyst ham om, at der efterfølgende blev modtaget breve, hvis indhold hun ikke er bekendt med. Nævnet bemærker, at kopien af det fremlagte trusselsbrev fra Taliban ikke kan føre til en ændret vurdering. Det fremgår af Landinfos Temanotat ”Afghanistan: Tazkera, pass og andre ID-dokumenter”, udgivet i marts 2016, at der er et stort marked for forfalskede dokumenter i Afghanistan. Ansøgerens oplysning om, at hans far og brødre efter samtalen hos Udlændingestyrelsen er blevet dræbt, kan nævnet ikke lægge til grund. Det bemærkes herved, at denne oplysning af Flygtningenævnet skal ses i lyset af, at ansøgerens generelle troværdighed må anses for svækket. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/116/SHH
