Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og oprindelig shia-muslim af trosretning fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller ISIL, fordi han er etnisk hazara. Ansøgeren frygter endvidere, at han ikke kan klare sig, da han ikke har noget netværk i Afghanistan. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i Danmark har fået interesse for kristendommen, og at han siden februar 2017 har modtaget dåbsforberedende undervisning. Endelig har han henvist til, at han ønsker at blive døbt i den kristne tro. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han er etnisk hazara fra Ghazni-provinsen. Han blev, da han var helt lille, overgivet til sin farbror, som skulle tage ansøgeren med sig til Iran, hvor han skulle opdrage ham, og give ham mulighed for skolegang. Ansøgeren har under sin opvækst haft et meget dårligt forhold til farbroren, som var voldelig og tvang ansøgeren til at arbejde fra syv års alderen. Ansøgeren har ikke været i Afghanistan siden sin indrejse til Iran, og han har ikke haft kontakt til sine forældre under sin opvækst. Ansøgeren har ingen viden om dem. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i Afghanistan ikke har noget netværk, der kan hjælpe ham. Han frygter Taliban og ISIL, da de behandler etniske hazaraer dårligt. Ansøgeren har endelig henvist til, at der er krig i landet, og at Taliban hærger provinsen Ghazni og hugger hovedet af shia-muslimer. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han overfor Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er registreret som shia-muslim, idet man i Iran ikke har noget valg i forhold til religion. Ansøgeren har dog aldrig praktiseret islam, og det har hans farbror heller ikke. Ansøgeren har siden december 2016 gået i kirke regelmæssigt, og har siden februar 2017 deltaget i et dåbsforberedende kursus. Ansøgeren fattede interesse for kristendommen gennem en ven, [A], som han mødte på asylcenteret. I [vinteren] 2016 tog [A] ansøgeren med i kirke, og ansøgeren syntes, at det var en meget positiv oplevelse. Siden da har ansøgeren gået regelmæssigt til gudstjeneste og undervisning i [navngiven kirke], hvor der er en farsi tolk til stede. Ansøgeren har en bibel, som han har læst i. Ansøgeren har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt han ønsker at konvertere. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen til grund, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke herved har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har eller har haft nogen konflikter med hverken myndigheder, grupper, herunder Taliban og ISIL, eller privatpersoner i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at de konflikter, som ansøgeren har forklaret om, er foregået i Iran. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de aktuelle baggrundsoplysninger, herunder Landinfos Temanotat ”Afghanistan: Sikkerhetsrelaterte forhold” fra 8. april 2015 og Lifos Temarapport: ”Hazaraer i Afghanistan” fra 28. august 2015, ikke giver holdepunkter for at antage, at forholdene for shia-muslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I relation til den af ansøgeren påberåbte interesse for kristendommen, som ansøgeren har forklaret om for Flygtningenævnet, finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans interesse for kristendommen, og hans ønske om at konvertere er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han fattede interesse for kristendommen. Under nævnsmødet har ansøgeren indledningsvist forklaret, at han blev introduceret for kristendommen for 4-5 måneder siden, hvorimod han senere under nævnsmødet har forklaret, at hans interesse for kristendommen allerede begyndte, da han opholdt sig i Iran. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret om sin påståede interesse for kristendommen før efter at have modtaget afslaget på asyl fra Udlændingestyrelsen, ligesom ansøgeren heller ikke opsøgte en kirke i Danmark, inden han fik afslaget fra Udlændingestyrelsen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren stort set intet kendskab har til kristendommen, selvom ansøgeren har deltaget i fire af i alt otte undervisningslektioner som led i dåbsforberedelsen, går regelmæssigt i kirke og har en bibel, som han læser i. Derudover finder nævnet, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for sine overvejelser og bevæggrunde for sit ønske om at konvertere. Endelig finder Flygtningenævnet, at selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, herunder i Kabul, er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at de af ansøgeren påberåbte socioøkonomiske forhold, herunder at ansøgeren ikke kan klare sig, da han ikke kender til livet i Afghanistan, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet sådanne forhold ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/115/MJM
