Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog deltaget i en-to demonstrationer mod de mange drab på etniske hazaraer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller ISIL, fordi han er etnisk hazara. Ansøgeren frygter endvidere, at han ikke kan klare sig, da han ikke har noget netværk i Afghanistan. Ansøgeren har som støtte for asylmotivet henvist til, at han er etnisk hazara fra Ghazni-provinsen, hvor han boede sammen med sine forældre og sin storebror i et hus. Da ansøgeren var omkring seks år, blev hans storebror dræbt af Taliban. Ansøgeren kender ikke de nærmere omstændigheder eller baggrunden herfor. Familien flygtede umiddelbart efter drabet til Pakistan, hvor ansøgeren har boet med sin familie frem til sin udrejse. Hverken ansøgeren eller hans familie har, efter flugten til Pakistan, været i Afghanistan. Efter sin udrejse har ansøgeren løbende været i kontakt med sin familie i Pakistan, men de seneste tre måneder har han ikke kunnet få kontakt til sin ven, der formidler kontakten. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i Afghanistan ikke har noget netværk, der kan hjælpe ham. Han frygter Taliban og ISIL, da de behandler etniske hazaraer dårligt. Ansøgeren taler dari med tydelig pakistansk accent. Forholdet mellem Pakistan og Afghanistan er meget anspændt, hvorfor ansøgeren frygter, at han vil blive betragtet som pakistaner og risikere overgreb. Ansøgeren har endelig henvist til, at der er krig i landet. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er fra Afghanistan og etnisk hazara, og at ansøgeren forlod Afghanistan, da han var seks år gammel, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har eller har haft nogen konflikter med hverken myndigheder, grupperinger, herunder Taliban og ISIL, eller privatpersoner i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at de problemer, som ansøgeren har forklaret om, er foregået i Pakistan, og at disse problemer ikke har karakter af personlig forfølgelse. Det forhold, at ansøgeren frygter, at de afghanske myndigheder vil anse ham for at være spion for de pakistanske myndigheder, kan ikke føre til en anden vurdering, da det udelukkende beror på ansøgerens egen formodning og i øvrigt ikke forekommer sandsynligt. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, herunder i Kabul, er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de aktuelle baggrundsoplysninger, herunder Landinfos Temanotat ”Afghanistan: Sikkerhetsrelaterte forhold” fra 8. april 2015 og Lifos Temarapport: ”Hazaraer i Afghanistan” fra 28. august 2015, ikke giver holdepunkter for at antage, at forholdene for shia-muslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at de af ansøgeren påberåbte socioøkonomiske forhold, herunder at ansøgeren ikke kan klare sig, da han ikke kender til livet i Afghanistan, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet sådanne forhold ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/114/MJM