afgh2017112

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger og sunni-muslim fra landsbyen […] i Nangahar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren er etnisk pashtun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban eller ISIL eller blive rekrutteret af Taliban mod sin vilje. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans farbror, som arbejdede for de afghanske myndigheder, blev slået ihjel af Taliban. Senere opstod der krig i ansøgerens landsby, og ansøgerens far blev samme dag slået ihjel, og familiens bopæl blev ødelagt. Herefter boede ansøgeren sammen med sin mor og søskende hos sin morbror i omkring en måned, før han udrejste af landet. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han som følge af krig i hjemområdet og Talibans og ISILs tilstedeværelse frygter for sit liv. Flygtningenævnet kan på baggrund af det indtryk, som ansøgeren har givet i forbindelse med sin forklaring i nævnet, sammenholdt med konklusionen på aldersundersøgelsen, tiltræde, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en sædvanlig asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke afvise, at ansøgerens farbror som følge af en tilknytning til eller ansættelsesforhold hos myndighederne blev dræbt, formentlig af Taliban. På et senere tidspunkt, som ikke nærmere kan fastlægges, mistede ansøgerens far ligeledes livet. Ansøgeren har forklaret, at det skete en dag, hvor der pludselig opstod kampe i nærheden af ansøgerens bopæl, og at det var som følge af kampene, at ansøgerens far mistede livet, og bopælen blev ødelagt. Herefter opholdt ansøgeren sig sammen med sin mor og sine søskende i en periode hos morbroren i Jalalabad, hvorefter morbroren fulgte ansøgeren til [et andet land]. Efter en periode på måske et år rejste morbroren tilbage til Afghanistan efter at have sørget for, at ansøgeren kunne rejse videre til Europa. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgerens far mistede livet som følge af, at han havde en konflikt med Taliban eller ISIL, hvorimod det må antages, at faren mistede livet som følge af de kamphandlinger, som fandt sted, og således som følge af de generelle forhold i hjemområdet. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at årsagen til, at ansøgeren forlod Afghanistan, ligeledes var de generelle forhold i hjemområdet. Efter det oplyste bor ansøgerens mor og søskende stadig hos ansøgerens morbror i Jalalabad, og ansøgeren har jævnligt telefonisk kontakt med moren. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren, der ikke har nogen individuel konflikt med hverken Taliban, ISIL eller andre, ligeledes vil kunne tage ophold i Jalalabad sammen med familien uden at være i en konkret eller individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” mvln/afgh/2017/112