Nævnet hjemviste i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hazara og indtil 2015 shia-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv oprindeligt henvist til sin ægtefælles konflikt, hvor ægtefællen ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive dræbt af Taliban, fordi han havde arbejdet som bodyguard for sin fætter, der var kommandant i Ghazni. Ansøgerens ægtefælle havde videre henvist til, at kommandanten blev dræbt af Taliban, og at han tillige frygter at blive dræbt af efterretningstjenesten eller kommandantens bror, der mistænker ægtefællen for at have videregivet oplysninger om kommandanten til Taliban. Ansøgeren har nu som yderligere asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter meget alvorlige overgreb eller at blive slået ihjel, idet hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun fik interesse for kristendommen i begyndelsen af 2014, og at hun, efter at være kommet i [en nærmere bestemt kirke i Danmark] et år, blev døbt i [begyndelsen af] 2015, hvor hun fortsat er aktiv i kirken. Ansøgeren har først for Flygtningenævnet fremlagt kopi af trusselsbrev og kopi af kuvert fra hendes ægtefælles bror, [A]. Problemstillingen omkring trusselsbrevet er ikke nærmere belyst i advokatindlægget og er først forsøgt udredt under nævnsbehandlingen. Flygtningenævnet finder, at der er tale om et nyt selvstændigt moment af det asylmotiv, som ansøgeren har anført til støtte for sin genoptagelsesbegæring. Flygtningenævnet vurderer videre, at de undersøgelser, som skal iværksættes omkring brevet, har et sådant omfang og karakter, at forholdet retteligt bør vurderes i to instanser. Flygtningenævnet finder, at det nærmere bør belyses, om og hvornår [en nærmere bestemt dansk] Kommune modtog nævnte brev, om Kommunen er besiddelse af original, kuvert og brev, om Kommunen har afholdt møde med ansøgeren om forholdet, og om forholdet blev anmeldt til politiet. Det bør videre undersøges, om Kommunen iværksatte andre foranstaltninger, herunder beslutning om hemmelig adresse for ansøgeren, i anledning af trusselsbrevet. Hvis sagen er blevet anmeldt til politiet, bør forløbet af politiets efterforskning afklares. På denne baggrund hjemviser Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Afgh/2017/110/STR
