Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da ansøgeren har nægtet at kæmpe for dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i landsbyen [A], Qarabagh i Ghazni. Ansøgeren flyttede som barn til Kabul med sin familie. Ansøgerens far havde forpagtet familiens landbrugsjord i Qarabagh ud, hvorfor han flere gange tog dertil. Omkring en måned forinden ansøgerens udrejse i 2013, tog ansøgerens far, mor og søskende til Qarabagh. Ansøgeren blev tilbage for at passe sit arbejde i en frugtbod. Omkring tre eller fire dage senere, kom ansøgerens far tilbage med ligene af ansøgerens mor, bror og søster, som var blevet slået ihjel af Taliban. Efter at have begravet ligene samme dag, fortalte ansøgerens far, at Taliban gerne ville have, at ansøgeren og ansøgerens bror deltog i jihad. Samme aften udrejste ansøgeren med sin far og søskende. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Forklaringen anses for at være konstrueret til lejligheden og forkastes derfor som utroværdig. Nævnet lægger især vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens far sammen med ansøgerens mor og ansøgerens to yngste søskende er rejst til Qarabagh i Ghazni provinsen, efter at faren angiveligt er blevet truet af Taliban under sit tidligere besøg. Truslerne var blevet fremsat, for at faren næste gang skulle medbringe ansøgeren og ansøgerens bror, [B], for, at de kunne udføre jihad for Taliban. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om farens besøg i Qarabagh, idet han ikke har været i stand til at forklare, hvor ofte faren rejste dertil. Ansøgeren har således for nævnet oplyst, at han kun kan huske, at faren rejste til Qarabagh ved de sidste to besøg, mens ansøgeren under asylsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at ansøgerens far nogle gange tog alene afsted til Ghazni og andre gange tog ansøgerens mor med. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om forholdene vedrørende familiens jord i Qarabagh. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at jorden var forpagtet ud, mens han for nævnet har forklaret, at han ikke ved, om jorden var bortforpagtet. Det forekommer i øvrigt ikke overbevisende, at ansøgeren ikke er i stand til at forklare nærmere om Talibans henvendelse til faren. For så vidt angår Talibans trusler for at rekruttere ansøgeren og [B] til Taliban, lægger Flygtningenævnet vægt på, at de foreliggende baggrundsoplysninger ikke giver grundlag for at antage, at Taliban skulle foretage en sådan tvangsrekruttering. Der henvises blandt andet til EASO Country of Origin Information Report, Taliban Strategies-Recruitment af juli 2012, samt temarapport Hazaraer i Afghanistan af 28. august 2015 fra LIFOS, Migrationsverket, hvorefter tvangsrekruttering af ansøgeren og broderen, der er etniske hazara’er, ikke er sandsynlig. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgerens forklaring ikke forekommer selvoplevet og at nævnet ikke finder, at den manglende detaljeringsgrad i dele af ansøgerens forklaring, herunder om drabene på ansøgerens mor og søskende, alene kan tilskrives, at ansøgeren ikke har spurgt sin far nærmere om forholdene. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/109/SEL
