Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Ansøgeren er etnisk hazara, shia muslim og afghansk statsborger. Ansøgeren er født og opvokset i Iran, og har aldrig opholdt sig i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og ISIL. Ansøgeren har også henvist til den generelle usikre situation i Afghanistan, samt at han ikke kender nogen i landet. Ansøgeren har videre henvist til at folk flygter fra Afghanistan, og disse folk har fortalt ham om, hvad Taliban kan finde på at gøre. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring vedrørende sit asylmotiv i forhold til Afghanistan til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke har haft konflikter af nogen art i Afghanistan. Nævnet finder herefter, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv ikke kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan heller ikke kan føre til, at ansøgeren får konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger herunder EMD’s domme ”A. M. v. The Netherlands”, af 5. juli 2016, ”H. and B. v. The United Kingdom”, af den 9. april 2013 og ”A. W. Q. M.fl. v. The Netherlands, fra 12. januar 2016, at der ikke foreligger en sådan situation af generel vold i Afghanistan, som i sig selv vil føre til, at enhver person, der returneres til Afghanistan, vil blive udsat for en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter det anførte finder nævnet derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” afgh/2017/108/JOV
