Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren er født i Maida Wardak, Afghanistan, men han er opvokset i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke kender nogen. Ansøgeren har videre henvist til, at der er krig i det område i Afghanistan, som han kommer fra. Endvidere har ansøgeren henvist til, at Taliban er til stede i det område, som ansøgeren kommer fra, og at han har hørt, at Taliban er efter hazara’er. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i Afghanistan, men at han i en alder af […] år flygtede til Iran med sin familie. Familien flygtede til Iran, da der udbrød krig og skænderier i det område i Afghanistan, hvor ansøgeren boede med sin familie. Ansøgeren udrejste af Iran, da hans mor syntes, at han ikke havde en fremtid i Iran, og at det var bedre, at ansøgeren kom et sted hen, hvor han var i sikkerhed. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren, der er 15 år, under mødet i nævnet fremstod med tilstrækkelig modenhed til at redegøre for sit asylmotiv og svare relevant på de stillede spørgsmål. Ansøgeren har herved vist forståelse for, hvad behandlingen af asylsagen drejer sig om. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Efter en samlet vurdering af asylmotivet finder nævnet imidlertid ikke, at ansøgerens forhold er asylbegrundende og at ansøgeren opfylder de asylretlige betingelser i udlændingelovens § 7 for at få opholdstilladelse. Nævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren ikke har haft konflikter med afghanske myndigheder eller med Taliban eller i øvrigt med politiske grupper eller organisationer i Afghanistan. Ansøgeren har heller ikke haft konflikter med kriminelle grupper eller andre grupperinger eller i øvrigt haft problemer med private personer i Afghanistan. Ansøgerens frygt, der især er begrundet i den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan, og hans frygt for at blive rekrutteret af Taliban ved en tilbagevenden, kan ved vurderingen af ansøgerens forhold ikke anses for at være asylbegrundende. For så vidt angår ansøgerens frygt for tvangsrekruttering henvises til foreliggende baggrundsmateriale, EASO Country of Origin Information Report, Taliban Strategies-Recruitment af juli 2012, samt temarapport Hazaraer i Afghanistan af 28. august 2015 fra LIFOS, Migrationsverket. Det fremgår heraf, at det ikke vil være sandsynligt, at ansøgeren mod sin vilje vil blive tvunget til at tilslutte sig Taliban. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i individuel eller konkret risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” AFGH/2017/106/SEL
