Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim. Han er afghansk statsborger, men han er født og har tilbragt det meste af sit liv i Iran. Han har i en periode opholdt sig med sin familie i [landsby] i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel eller tvinge ham til at slå andre ihjel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke kan vende tilbage på grund af krigen, og fordi der ikke er mulighed for at tage en uddannelse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie, da ansøgeren var 7-8 år, rejste til Afghanistan fra Iran. De opholdt sig i [landsbyen] i omkring 5-6 måneder. Da ansøgeren var på gaden for at søge arbejde, blev han opsøgt af Taliban, som truede ham til at tilslutte sig Taliban, idet han i modsat fald ville blive dræbt eller voldtaget. Ansøgeren holdt sig herefter i skjul, og familien rejste efterfølgende tilbage til Iran, hvor de opholdt sig frem til ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Efter baggrundsoplysningerne om Talibans tilstedeværelse i Kunduz forekommer det ikke usandsynligt, at der kan forekomme tvangsrekruttering af unge mænd, men nævnet finder ikke, at de generelle forhold medfører, at der alene af den grund kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Uanset om ansøgeren som 7-8-årig måtte være kontaktet af Taliban, finder nævnet ikke, at dette kan begrunde en opholdstilladelse. Efter de foreliggende oplysninger har ansøgerens farbror angiveligt søgt at rekruttere sin egen søn til Taliban. Imidlertid findes dette ikke at kunne tages som et indicium for, at farbroren i givet fald også ville søge at hverve en nevø, som han aldrig har mødt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/100/ADP
