Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Nawabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive taget af Taliban og tvunget til at være selvmordsbomber. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far var blevet opsøgt af Taliban, som fortalte faren, at de gerne ville have ansøgeren. Dagen efter, at ansøgerens far havde fortalt ansøgeren om dette, blev ansøgeren hentet af en ukendt mand, der hjalp ham med at udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har videre forklaret, at Taliban rekrutterer unge drenge eller ældre personer, som har problemer og derfor behøver beskyttelse i deres hjemby. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Ansøgeren har forklaret relevant på de stillede spørgsmål og på en måde, der godtgør, at han forstår hvad asylsagsbehandlingen går ud på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt afgørende vægt på, at ansøgeren til de østrigske myndigheder har forklaret, at han og hans storebror rejste til Iran for at tjene penge til familiens forsørgelse, fordi ansøgerens far brugte alle penge på narkotika. Ansøgeren har således ikke forklaret til de østrigske myndigheder, at han flygtede fra Afghanistan, fordi Taliban ville tvangshverve ham som selvmordsbomber. Ansøgerens forklaring om, at han ikke sagde sandheden til de østrigske myndigheder, fordi han ikke ønskede asyl i Østrig kan ikke ved vurderingen tillægges betydning. Flygtningenævnet har endelig tillagt det en vis vægt, at ansøgeren ikke under samtalerne i Udlændingestyrelsen har ønsket at forevise sin facebookprofil på sin telefon. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om, at dette ikke var muligt, er utroværdig. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor det ikke var muligt for ham at forevise profilen for Udlændingestyrelsen. Han har således under samtalen [i starten af] 2016 forklaret, at årsagen hertil var, at han ikke havde wifi på sin telefon. Under mødet den [i sommeren] 2016 har han forklaret, at han ikke havde facebook på sin telefon. Det forhold, at ansøgeren under mødet i nævnet har forklaret, at han efter mødet [i starten af] 2016 fik en ny telefon, og at der ikke var facebook på den nye telefon kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2017/10/SOL
